28. - 30. september 2018

Diana vil reparere hjerter med grisevæv

Af Peter Nørskov

På operationsbordet ligger en bedøvet gris på 80 kilo med alle fire ben i vejret og åben brystkasse. Omkring den står tre læger i færd med at operere på dens hjerte, mens en biomedicinsk ingeniør følger med i de data, der løber ind på en skærm bag operationsbordet. Alt ser ud til at forløbe som det skal, og der er tid og overskud til at hilse på, da jeg sammen med deres kollega Diana M. Røpcke kigger forbi.

Vi er i kælderen under Skejby Sygehus, hvor der denne eftermiddag er livlig aktivitet på operationsstuerne, der ligger på rad og række, og hvor der dagligt bliver udført forsøgsoperationer på grise, gnavere og andre dyr.  Kælderen har de seneste par år været den 31-årige 1. reservelæge og ph.d.-studerendes andet hjem. Her har hun tilbragt både dage og nætter i selskab med grisene.

I øjeblikket arbejder hun på hjertekirurgisk afdeling på Rigshospitalet i København men holder sideløbende gang i det forskningsprojekt, som hun med støtte fra Hjerteforeningen og andre fonde regner med at afslutte til foråret. Et projekt, som om nogle år måske kan føre til, at vi kan erstatte de kunstige hjerteklapper, som lægerne i dag operer ind i mennesker, med klapper som patientens krop selv gendanner ved hjælp af skabelon-vævsmateriale fra grisens tyndtarm.

”Mit projekt handler om den af de fire hjerteklapper der hedder trikuspidalklappen, som sidder i højre side af hjertet. Problemet med klappen er, at hvis den bliver syg, kan den være meget svær at reparere eller erstatte med en kunstig klap. Klappen består af papirstyndt og derfor meget skrøbeligt væv. Samtidig er blodtryk og blodflow lavt på højre side af hjertet, og dette gør, at kunstige klapper lettere giver anledning til blodpropper omkring klappen. Derfor undersøger vi et nyt materiale, udviklet og baseret på væv fra grisens tyndtarm. Man har fjernet alle griseceller men efterlader strukturelt og stærkt skabelonvæv. Det laver jeg en ny klap af og sætter den ind i grisen. Det specielle ved vævet er, at det stimulerer den krop, som det bliver sat ind i, til at lade kroppens og hjertets eget væv vokse ind over og ligesom gendanne den tabte struktur. Det fungerer altså som en slags skabelon, som nedbrydes og forsvinder i takt med, at hjertets eget væv vokser ind over den. Håbet er, at vi når dertil, hvor vi kan bruge det på mennesker, så vi hos udvalgte patienter kan undgå brugen af kunstige hjerteklapper, som, uanset om de er mekaniske eller biologiske, begge kan volde problemer for patienten.

Ifølge Diana M. Røpcke er de foreløbige resultater positive, og faktisk har man allerede i både USA og Tyskland taget skridtet videre og brugt materialet fra grisene i mennesker. Det drejer sig om i alt 19 patienter på verdensplan, der har fået udskiftet en trikuspidalklap med det nye materiale.

”Men det har været i tilfælde, hvor man ikke har haft andet valg. Om man ligefrem kan få gendannet en hjerteklap, der også holder hele livet i alle patienter, det ved vi endnu ikke. Foreløbig har man fulgt patienterne i halvandet år, hvor det fungerer og ser fint ud. Det er der, vi er nu. Men før vi med sikkerhed kan sige, at det er et alternativ til de to former for hjerteklapper vi bruger i dag, vil der gå mange år, lyder hendes vurdering.

Diana M. Røpcke, der er født i Aarhus og opvokset ved Skanderborg, er som den eneste i søskendeflokken gået i sine forældres fodspor som læge og fandt hurtigt på medicinstudiet ud af, at det var kirurgien, der trak i hende.

”Jeg brænder for kirurgi. Ikke mindst på grund af det håndværksmæssige i faget, men at det lige blev hjertet, tror jeg også skyldes min interesse for hjertefysiologi og også den fascination, der altid har omgærdet den her hule muskel, som pumper dag ud og dag ind, hvert minut, hele livet og aldrig bliver træt og kan regulere ind efter om vi er i hvile eller aktivitet. Og så kræver arbejdet som hjertekirurg også et tæt, spændende og givende teamwork med specialister på andre områder. Det er meget andet end blot kirurgi.”

Hun har netop bidraget til Aarhus Universitetsforlags ”Tænkepauser”-serie med bogen ”Hjertet” og er i det hele taget glad for at få mulighed for at formidle sin viden også til lægfolk.

”Hjertet interesserer mange sig for, og de fleste kender en, der har fejlet noget med hjertet. Så at tale om mit fag med andre minder mig hver gang om, hvorfor det, jeg beskæftiger mig med, er så vigtigt. Jeg sætter stor pris på Interessen, som er meget inspirerende.”

 

Fakta:

Diana Mathilde Røpcke

31 år

Født i Aarhus og opvokset i Mesing ved Skanderborg

Student fra Skanderborg Gymnasium

Uddannet læge fra Aarhus Universitet i 2009

1. reservelæge på Hjerte-Lunge-Karkirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital og ph.d.-studerende ved Klinisk Institut, Aarhus Universitet.

Afleverer sit ph.d.-speciale i foråret 2016.

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden, så det giver den bedste oplevelse for brugeren. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.