28. - 30. september 2018

Ole-Opfinder med hjernen som passion

Af Peter Nørskov

Hver dag året rundt får cirka 40 danskere konstateret demens.  70.-90.000 danskere er derfor i dag ramt af den nye folkesygdom, og antallet ventes at vokse eksplosivt i de kommende år. Derfor arbejder forskerne på højtryk for at finde et effektivt modtræk.

En af dem er 50-årige Leif Østergaard, dr. med, overlæge og professor ved Neuroradiologisk afdeling ved Aarhus Universitetshospital og siden 2004 leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab (CFIN).

Hans foreløbige resultater tyder på, at der er grund til optimisme ikke blot for folk, der bliver ramt af en sygdom i hjernen, men også når det gælder forebyggelse og behandling af en lang række andre sygdomme som blodpropper i hjertet, kræft, sukkersyge, forhøjet blodtryk, blodforgiftning, apopleksi og kroniske smerter.

Saxofonen, som han for en del år siden købte i New York, har sin faste plads på kontoret på 5. sal, men kommer kun sjældent ud af sin kasse. Ikke fordi lysten mangler, men for som han siger at ”skåne omgivelserne”. Men kollegerne på hjernecentret, hvor der blandt meget andet også forskes i musiks betydning for hjernen, får til gengæld lov til at låne den, så den bliver luftet i ny og næ.

Landmandssønnen fra Årestrup mellem Herning og Viborg blev sporet ind på lægegerningen via en omvej, der gik over hovedfag i astronomi og fysik og bifag i matematik. Her skrev han kandidatspeciale om magnetisk resonans, bedre kendt som MR-scannere.

”Jeg lavede nogle forsøg med, hvordan hjernen skaffer sig blod og dermed ilt til det arbejde, som den nu skal lave og kom i den forbindelse i kontakt med en gruppe forskere i Boston, som dengang i de tidlige 90’ere var meget langt fremme med at bruge MR-scannere til at finde ud af, hvordan hjernen fungerer.

Med et overstået medicinstudie i bagagen drog han senere til netop Boston, hvor han opstillede de matematiske ligninger, der gjorde forskerne i stand til skånsomt og hurtigt at måle hjernens blodgennemstrømning. En metode, som i dag bruges verden over.

”På det tidspunkt troede man, at hvis man fik en blodprop i hjernen, så var ballet ligesom forbi - så døde dele af hjernen. Den metode vi udviklede, betød, at man fandt ud af, at der er rigtig meget væv, som er i live endda lang tid efter en blodprop i hjernen. Hvis man derfor kunne opløse blodproppen og genetablere blodgennemstrømningen, så kunne man sikre patienterne et bedre liv efter blodproppen. Vores opdagelse betød også, at lægerne turde gå i gang med en sådan behandling i den enkelte patient,” siger Leif Østergaard, der betegner sig selv som lidt af en Ole-Opfinder-type med moderne højteknologi og hjernen som passion.

Ifølge Leif Østergaard har lægevidenskaben lige siden August Krogh, student fra Århus Katedralskole, nobelpristager og en af 1900-tallets største fysiologer, der i 1910’erne leverede sine banebrydende forskningsresultater, troet, at man blot skulle kende blodgennemstrømningen i et organ for at vide, hvor meget ilt det fik tilført.

Den grundopfattelse viser Leif Østergaard og hans forskningsgruppes forskning nu ikke holder stik. Nøglen til gåden er tilsyneladende de mindste blodkar, kapillærerne.

”Det paradoksale er, at vi kan se, at selv om hjertet pumper blod nok igennem kroppen, så kan det være svært for den at få fat i den ilt, som blodet transporterer. Så hjernen kan faktisk godt mangle ilt, selv om den ikke mangler blod. Det tror vi har noget at gøre med, at kapillærerne fungerer dårligt. Vi kan også se, at selv om det lykkes at fjerne en blodprop i enten hjernen eller hjertet, så vi får blodgennemstrømningen op på det normale niveau, så er der stadig væv, der dør. Det kan igen have noget at gøre med, at vi ikke får alle kapillærerne genåbnet.

Det står ikke i lærebøgerne, at hjernen eller hjertet kan mangle ilt, hvis blodgennemstrømningen er normal. Men hvis man regner tingene igennem, kan det faktisk forholde sig sådan. Det fænomen kan være årsagen til, at vi får demens og måske bidrage til rigtig mange andre sygdomme. Det kan derfor være hele grundlaget for, hvordan vi behandler patienter i dag, som vi skal have revurderet,” siger Leif Østergaard.

Sin viden om hjernen øser han af i den netop udkomne bog ”Hjernen”, som er et bidrag til Aarhus Universitetsforlags succes-serie ”Tænkepauser”.

”Det har været superspændende og en stor udfordring. Jeg har haft en rigtig god redaktør, som har stillet spørgsmål de rigtige steder. Men jeg er faktisk selv lidt imponeret over, hvor langt man kan nå omkring på 60 sider. Så læser man min bog, så ved man faktisk det meste af det, som jeg ved om hjernen,” griner han.

Leif Østergaard har modtaget flere priser for sin grundforskning og har siden 2008 været medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.

 

Fakta

Leif Østergaard

50 år

Vokset op i Årestrup i Midtjylland

Student fra Viborg Amtsgymnasium

Ph.D. og dr. med i 2000

2003 overlæge og professor ved Neuroradiologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

2004 leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab (CFIN).

2008 leder af hjerne- og kognitionsforskningscentret MINDLab

2013 leder af Velux Fondens Center ARCADIA, der studerer hjernens aldring og demens.

Modtog i 2008 Eliteforsk-prisen, i 2009 Den Gyldne Skalpel, i 2012 Monrad-Krohns Pris,  og sidste år Alzheimer-foreningens Forskningspris.

Siden 2008 medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.

Far til tre børn. 

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.