28. - 30. september 2018

Den syngende krop

af Stine Isaksen

Hjerter slår i takt, og humøret får et løft. Sådan føler mange, når de synger sammen med andre. De er i harmoni på mange planer. Når man synger, er kroppen aktiv og påvirkes på et utal af måder, og de kropslige reaktioner er med til at gøre det til en afstressende, fornøjelig og fællesskabsskabende aktivitet. Når man synger, bruger man kroppen til at danne lyd. Man bruger kroppen som sit musikinstrument. Det virker banalt, men det er både fascinerende og komplekst: Når man synger, bruges kroppen til at producere lyd, men sang påvirker også kroppen på både fysiologisk og biokemisk plan.

Det gælder især, når man synger med andre, og der opstår harmoni i både bogstavelig og overført betydning. Svenske forskere har vist, at den ydre synkronisering, der foregår, når man synger sammen, modsvares af en indre synkronisering af vejrtrækning og hjerterytme. Forskerne mener, at oplevelsen af denne form for fysisk synkronisering bidrager til at styrke koordination og samhørighed mellem mennesker. Sangen kan på den måde delvist ophæve grænsen mellem de enkelte sangere og deres kroppe, så koret føles og fremstår som en samlet organisme med egen puls.

Amerikanske og tyske undersøgelser viser også, at korsang kan sænke niveauet af kortisol i kroppen og samtidig forøge forekomsten af immunoglobulin A (IgA). Hormonet kortisol er forhøjet hos folk, der lider af langvarig stress, og det kan føre til alvorlige sygdomme og øge risikoen for blodpropper og hjertestop. IgA er et antistof, som spiller en rolle for kroppens modstand mod forskellige infektionssygdomme. Meget tyder derfor på, at sang kan virke afstressende for kroppen, og det er bemærkelsesværdigt, at passiv lytning til musik tilsyneladende ikke har den samme virkning. Det er den aktive deltagelse – at man bruger sin krop til at synge med – som medfører sænkning af kortisol og stigning af IgA.

Mange kan nikke genkendende til den afstressende virkning, som sang har, og den ledsages ofte af en følelse af velvære. Eller måske endda noget, der nærmer sig lykkerus eller eufori. Denne tilstand har ikke kun en psykologisk, men også en helt konkret biokemisk årsag. Følelsen kommer blandt andet fra endorfiner, som frigøres, når man synger. Endorfiner fungerer som kroppens morfin og indgyder velvære og lykke. Sang giver desuden en stigning i oxytocin-niveauet. Oxytocin, der populært kaldes kærligheds- eller tilknytningshormonet, frigøres også i forbindelse med amning og sex. Det har betydning for menneskers tillid og følelse af tilknytning til hinanden. Stigningen i niveauet af oxytocin kan formentlig forklare, hvorfor netop sang har vist sig som en effektiv katalysator for fællesskab mellem mennesker.

Artiklen er bragt i Hearts & Minds festivalprogrammet i august 2016.

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden, så det giver den bedste oplevelse for brugeren. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.