28. - 30. september 2018

Forskershow - alt hvad du bør opleve om kroppen

Forskning på de skrå brædder

I september 2016 bød Folkeuniversitetet i Aarhus inden for til et spritnyt koncept, der kom helt ind under huden. Ved at blande forskeroplæg og teatervirkemidler giver Forskershow viden ikke blot til hovedet, men ned i maven, i munden og i benene.

Velkommen til et show, der får pulsen op, sætter følelserne i gang og giver noget at tænke videre over. Få nye, finurlige vinkler på kroppen, og hør bl.a. om sex, robotter, nydelse, monstrøse kroppe og meget, meget mere. En række forskere fra Aarhus Universitet lod sig træne i teaterets kunst af konsulenterne fra Klods-Hans for viderekomne. Sammen med forskellige sanselige kunstnere gik de på scenen for at give dig hver deres perspektiv på den forunderlige krop - forskerne leverer tænkepauser, som kan mærkes andre steder end i dit hoved, og kunstnerne giver følepauser, der giver noget at tænke over.

Det hele blev til en række akter i feltet mellem speedtalks og performance, der tilsammen gav ét stort show, med alt hvad du bør opleve om kroppen.

Forskershow er præseteret af Folkeuniversitetet i Aarhus med støtte fra:
Aage og Johanne Louis-Hansen Fonden
Forsknings- og Innovationsstyrelsens udlodningsmidler
Nordea-Fonden

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden, så det giver den bedste oplevelse for brugeren. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.