28. - 30. september 2018

Hårrejsende!

Af Christian Graugaard

Selvom håret består af døde, forhornede celler, er det en uhyre levende og foranderlig del af kroppens sprog, symbolik og kultur. Hovedhår har til alle tider udgjort en vigtig markør for køn, seksualitet, klasse, etnicitet og social position, og håræstetikken fungerer i mange sammenhænge som et signal om ideologiske eller religiøse tilhørsforhold: Fra kronragede skinheads til punkere med farvestrålende hanekamme – fra tætklippede buddhistmunke til ortodokse jøder med pandelokker og dinglende slangekrøller foran ørerne. Sikher lader håret gro og gemmer de meterlange lokker under deres turban, og også hinduistiske sannyasiner lader hår og skæg vokse vildt, mens katolske munke traditionelt har glatbarberet issen (en såkaldt tonsur) som påmindelse om Kristi tornekrone. Kravet om issebarbering ved optagelse i den gejstlige stand bortfaldt først i 1972.

Hårkultur
Hår skaber identitet og sammenhold, og en frisure udsender markante signaler, hvad enten man er en vandkæmmet kontorfuldmægtig, en karseklippet marinesoldat, en potrygende rastafari eller en aristokratisk enkefrue med blånet hår og støttepermanent. Hår fortæller vigtige historier, og man kan næppe forestille sig en kronraget Jesus eller en Buddha med skulderlange ”dreadlocks”. Ifølge Koranen er det i offentlige rum påbudt kvinder at dække deres hår med et såkaldt hijab, mens islamiske og græsk-ortodokse præster ofte cementerer deres autoritet med et velvoksent fuldskæg. I den islamiske verden er det almindeligt at kronrage børn syv dage efter fødslen, og traditionelt gives vægten af det afklippede hår i guld eller sølv som almisse til de fattige. Også inden for andre religioner kendes til rituel klipning af børns hår.

Især hovedhåret er i mange kulturer blevet set som et symbol på vitalitet, kraft og magt. Bibelen beretter om Samson, hvis uovervindelighed sad gemt i de gyldne lokker (”Hvis mit hår rages af, mister jeg mine kræfter og bliver svag som alle andre mennesker”, Dommerbogen, 16, 17), og fra den oldgræske mytologi kendes uhyret Medusa, hvis hårpragt bestod af skrækindjagende slanger. Kronragning har traditionelt været brugt som en magtdemonstration over for underordnede, fanger og besejrede fjender, og efter 2. verdenskrig fik kvinder, som havde plejet omgang med besættelsesmagten (nedladende kaldet ”tyskertøser” eller ”feltmadrasser”), afklippet håret med tvang. Noget lignende forekom hyppigt under middelalderens hekseprocesser, hvor autoriteter hævdede, at den diabolske kraft udgik fra heksenes vildtvoksende hår. Også skalpering af overvundne fjender er kendt, bl.a. fra visse nordamerikanske indianerstammer.

Historisk hårmode
Hårmoden hører til kropskulturens allermest omskiftelige, og der er langt fra indianernes farvestrålende fjerprydninger til mellemkrigseuropæernes brillantine og garconnefrisurer. Håridealer varierer fra samfund til samfund, fra subkultur til subkultur og fra én historisk epoke til en anden, og i Europa står barokken og rokokoen som de hidtil mest hårcentrerede tidsaldre: Solkongen Ludvig 14. (1638-1715) havde op imod et halvt hundrede parykmagere i sit sold, og fra det franske hof bredte den ekstravagante parykmode sig hurtigt til den europæiske adel og overklasse. I oplysningstiden blev det almindeligt for dannede mænd at bære pudret allongeparyk, og i årtierne op til den franske revolution i 1789 kulminerede kvindernes kunstige håropsætninger med meterhøje stativer fyldt ud med uld, hamp og kapok og prydet med fantasifulde arrangementer af blomster, frugter, perler og udstoppede fugle. De enorme parykskulpturer blev holdt på plads af pomade og dyrefedt og forvandlede sig ofte til ildelugtende reder for kriblende utøj.

Den franske frisørkunst stammer – i modsætning til den ældre og mere prosaiske barbergerning – fra 1700-tallet, og fagets position blev i 1772 befæstet af det monumentale og rigt illustrerede 39-bindsværk ”L’Éloque des Coiffures adressé aux Dames”. I første halvdel af 1900-tallet fik damefrisørerne en renæssance blandt middelklassens kvinder, og nye fænomener som ondulation, varmpermanent, krøllejern og hårlak så dagens lys. Nye hårmoder blev udbredt gennem jetset og feterede filmstjerner, og frisørkunst ansås længe for et kvindeligt monopol, mens mænd måtte lade sig nøje med brillantine, pomade og mere eller mindre avancerede skægarrangementer. Også rutinemæssig vask og farvning af hår – som har været kendt siden de ældste kulturer – blev udbredt i industrialiseringens europæiske metropoler, og med stadig flere hårpleje-, indfarvnings- og shampooprodukter på markedet udviklede hårpleje sig efterhånden til en verdensomspændende milliardforretning.

Hårets symbolik
Hår rummer stor symbolkraft, og i slutningen af 1960’erne brød efterkrigsgenerationen effektivt med indgroede kønslige normer, da kvinderne fik korthårsfrisure og mændene skulderlangt hår, som endog kunne være samlet bagtil i en hestehale. Håret blev ét af hippiebevægelsens mest provokerende revoltesymboler, og hvor tidens starletter fjernede hår på ben, under arme og i skridt, lod feminister kropshåret gro som et tegn på stolt og utæmmelig kvindelighed. I dag er den vestlige verden præget af et myldrende repertoire af hårmoder, og frisører henvender sig med lige så stor selvfølgelighed til kvinder som til mænd. Blandt yngre kvinder er det blevet almindeligt at studse eller helt fjerne kønsbehåringen, og også yngre mænd benytter i stigende omfang intimbarbering, ligesom en del fjerner kropsbehåringen og trimmer skægget med stor fantasifuldhed. Mere permanent hårfjerning foregår typisk med voksbehandling eller såkaldt epilation med forskellige kemiske, elektriske eller laserbaserede metoder.

Artiklen er et uddrag fra bogen 'Corpus - Rejser i menneskekroppen' (Politikens Forlag, 2008) af Christian Graugaard, professor i sexologi ved Aalborg Universitet. Her er bragt s. 145, kap. 5 om 'Huden, håret og specialsanserne'.

Læs en anmeldelse af 'Corpus'. Bogen kan købes her  

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.