28. - 30. september 2018

Kroppen og de tusind tegn

af Dorthe Refslund Christensen. Lektor, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet

Engang var tatoveringer forbeholdt de få. De var nemlig vidnesbyrd om særlige tilhørsforhold. Sømandens maritime symboler og smækre kvinder på underarmen vidnede om berejsthed og et hårdt arbejdsliv med hektiske pauser i frihed i havne med lumre barer og kvinder i hver en havn. De kriminelles tatoveringer vidnede om bandetilhørsforhold, fængselsophold og et liv på kanten af samfundet. Her kommunikerede tatoveringen marginalisering, barskhed og traditionel maskulinitet.

I de seneste 10-15 år er tatoveringen blevet allemandseje: Praksissen med at fylde tusch i små prikker i huden har spredt sig fra subkulturer til alle segmenter af samfundet: den studerende, præsten, forretningsmanden og -kvinden, skolelæreren, kunstneren og ekspedienten. Moderne mennesker kommunikerer med kroppen i en stadig mere visuel kultur, og kroppen fortæller historier – tragiske eller morsomme – om begivenheder og påfund i den tatoveredes liv.

At spørge tatoverede mennesker om netop deres tatoveringer er en rejse i moderne identitetsarbejde, hvor små eller større symboler bliver tegn, som er synlige – både for andre og nok så meget for personen selv. En tatovering følges oftest af en fortælling om valg af motiv, tekstbid og symbol, men der er også tanker om, hvorfor tatoveringen er placeret lige dér på kroppen. I fortællingerne bliver det ofte tydeligt, at en tatovering for mange er en påmindelse om et særligt livsvilkår:

  • ”Jeg var anorektiker, nu er jeg rask.”
  • ”Jeg har mistet et barn.”
  • ”Jeg har en kronisk sygdom.”
  • ”Jeg er kommet over bruddet med min kæreste.”
  • ”Jeg har løbet mit første maraton.”
  • ”Jeg vil blive bedre til at sætte grænser.”

Den personlige historie samt private beslutninger og bedrifter fastholdes som del af personens virkelighed og personlige identitetsstrategi, og fortællingerne kommunikerer smerte, glæde og højdepunkter til omverdenen.

Tatoveringer er således et kulturelt udtryk, der bruger kroppen som både objekt og medie til at fortælle personlige historier om, hvem vi er, og hvem vi gerne vil være.En anden udvikling i begyndelsen af det dette årtusinde er det voksende fokus på sundhed, skønhed og veltrænethed. I perioden, hvor tatoveringerne er vokset i antal og har vundet folkelig opbakning, har vi samtidig set andre måder at kommunikere via kroppen. De handler måske ikke så meget om det enkelte menneskes egen historie, men om menneskers sociale behov for at være en del af fællesskaber: at føle sig set og valideret. Behovet for at kommunikere til andre, at vi er sunde, smukke, slanke og veltrænede er en anden måde at bruge kroppen på, og den rigtige krop bliver en adgangsbillet til social accept og anerkendelse. Det kommunikeres via sociale medier som Facebook, Instagram og Snapchat samt via blogs, og det disciplineres hele tiden gennem online-selvmonitoreringsmedier som Endomondo, Casall T.O.D. og Shape Up.

Den moderne krop er således et lærred, man kan skrive og tegne på, men den er samtidig en masse, der kan formes og iscenesættes gennem de sundhedsparametre, den enkelte underkaster sig.

Artiklen er bragt i Hearts & Minds festivalprogrammet i august 2016.

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.