28. - 30. september 2018

Vejen til flow 2016

Find vejen til flow i årets orienteringsløb!

Kender du følelsen af at glemme dig selv, tid og sted, fordi du er så fokuseret og fordybet i en sjov og udfordrende beskæftigelse? Den psykologiske tilstand kaldes flow og anses som et af de mest effektive værktøjer til at skabe varige positive tilstande, motivation, engagement, tilfredshed, livsglæde og fysisk og mental sundhed. Men hvordan kan man konkret bringe sig selv i flow i hverdagen? Orienteringsløb er et godt sted at starte.

Hør flowforsker Frans Ørsted Andersen fortælle om flow, og hvorfor netop orienteringsløb kan være nøglen til den tilfredsstillende tilstand. Den verdensberømte sangerinde MØ, der tidligere har løbet orienteringsløb på eliteplan og stadig dyrker det i sin fritid, fortæller i et eksklusivt videointerview om sine erfaringer med flow. Oplev også den femdobbelte verdensmester i orienteringsløb Maja Alm, og hør om hendes oplevelse med flow i sporten.

Dagen er for alle – børn og voksne, nybegyndere og garvede verdensstjernerne.

Program

15.30-16.00: Introduktion til flow. Frans Ørsted Andersen, lektor i uddannelsesforskning, Aarhus Universitet

16.00-16.20: MØ og Maja Alm om deres erfaringer med flow og orienteringsløb. MØ, musiker og sanger (videointerview) og Maja Alm, tredobbelt verdensmester i orienteringsløb 

16.20-16.30: Introduktion til løb. Orienteringsklubben Pan Århus

16.45: Løb i Universitetsparken

Mød op iklædt tøj og sko til udendørs løb og medbring gerne eget kompas.
Der vil blive uddelt små kompasser på stedet til alle, der ikke selv har ét.

 

 

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden, så det giver den bedste oplevelse for brugeren. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.