28. - 30. september 2018

Forskerturné 2017

Forelæsninger i hele Region Midtjylland

Forskerturnéen 2017 er et tilbud til Folkeuniversiteter i hele Region Midtjylland om støtte til at deltage i Hearts & Minds festivalen via forelæsninger i løbet af september måned. Komitéerne i Region Midtjylland inviteres til at udbyde forelæsninger med forskere og fagpersoner, der deler deres viden om det gode liv, sundhed og trivsel – særligt i relation til årets festivaltema: mad.

Udbyd en forelæsning
Alle Folkeuniversitetets komitéer i Region Midtjylland kan få støtte til at holde en offentlig forelæsning om det gode liv og mad. Nedenfor ses det spændende udbud af forelæsninger med forskere og fagpersoner, som er med til at dele ud af deres viden om emnet. Der er mange spændende emner at tage fat på for at belyse det gode liv og mad. Sundhed og trivsel har afgørende betydning for vores velbefindende, vores hverdag og vores fremtid – både som enkeltpersoner og som samfund.

Mange fortællelystne forelæsere
De mange forskere og fagpersoner på inspirationslisten herunder, deler i Forskerturnéen ud af deres viden om forskellige vinkler og blik på det gode liv og mad på Folkeuniversitetet i løbet af september måned 2017. Her kan ses forelæsningsemnerne og forelæserne i Hearts & Minds Forskerturnéen 2017:

Forbrugersamfund og hippieforsøg
Søren Hein Rasmussen, ph.d. i historie og forfatter, MegaNørd 

Forestillingen om det gode liv
Søren Bach, cand.scient.pol., lektor, VIA University College

Forsamlingshuset – fra politisk spil til fællesspisning
Lotte Printz, journalist og foredragsholder, Liv i Historien

Fra mad til ernæring – i det offentlige
Michael Ejstrup, docent og forskningschef i sprog, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Sagen er bøf!
Peter K.A. Jensen, klinisk lektor i human genetik og overlæge, Aarhus Universitetet,

Spis dig sund
Dorthe Chakravarty, historiker og forfatter,

Stavgymnastik – i Kaptajn Jespersens ånd
Margrethe Neergaard, sygeplejerske og leder af Kaptajn Jespersen Instituttet,

Supermarkederne som supermagt
Søren Hein Rasmussen, ph.d. i historie og forfatter, MegaNørd

Om Hearts & Minds festivalen 2017

Maven er med os hele livet! Når vi får sommerfugle i maven og en god mavefornemmelse. Når noget giver os ondt i maven eller appetit på livet. Og når vi bliver mæt af dage. Vores mund løber i vand, vi spiser med øjnene, og vi nyder både sundt og syndigt med alle sanser. Få stillet din videns-hunger til en festival om det gode liv, hvor du kan gnaske, gnave og granske temaet mad! For hvad betyder maden for vores krop, identitet og kultur? Og hvad er det egentlig, vi spiser – og hvorfor? 

For mere info om Forskerturnéen om det gode liv og mad kontakt sekretariatsansvarlig Martin Kristiansen, mk@fuau.dk

Forskerturnéen og Hearts & Minds festivalen er støttet af Nordea-fonden.

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden, så det giver den bedste oplevelse for brugeren. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.