28. - 30. september 2018

Mad på recept

”Lad din medicin være din mad og din mad være din medicin”. Sådan lyder et gammelt råd fra den græske læge Hippokrates (460 – 370 f.Kr.), der allerede i oldtiden havde blik for kostindtagets betydning for den generelle sundhedstilstand. Dengang blev sygdomme behandlet med planter, fisk og andre naturlige fødevarer, der mentes at have medicinske egenskaber.

Selvom det er cirka 2.500 år siden, Hippokrates udtalte sine berømte ord, har de stadig gyldighed. Forskere har gang på gang påvist, at kosten er en risikofaktor, når det kommer til udvikling af fedme og de sygdomme, der ofte følger med. Det anslås, at cirka halvdelen af den voksne befolkning i Danmark er overvægtig, og de mange ekstra kilo på sidebenene betyder, at overvægtige – og i særdeleshed svært overvægtige – har en oversygelighed og overdødelighed i forhold til normalvægtige. Typiske følgesygdomme til fedme er hjerte- og karsygdomme, højt blodtryk, forhøjet kolesterolindhold og type 2-diabetes, og de udgør et kæmpestort samfundsmæssigt problem.

Spørgsmålet er, hvordan vi får vendt udviklingen. Fedme og tilhørende følgesygdomme er det, man kalder livsstilssygdomme. Den høje hyppighed af dem skyldes vores moderne, vestlige levevis med stillesiddende arbejde, inaktivitet og ubegrænset adgang til kalorierige fødevarer og drikke, og det kræver en livsstilsændring at komme dem til livs.

I populære tv-programmer kan vi se danskere med type 2-diabetes, der via en ekstrem kost- og motionsomlægning taber sig så meget, at de ikke længere har behov for deres medicin og ligefrem bliver erklæret symptomfri. Det samme kan dokumenteres gennem forskning, hvor adskillige studier har vist, at behandling ved hjælp af ændret kost har en positiv effekt på svær overvægt og følgesygdomme hos voksne.

 Desværre ses det ofte, at patienter, der har deltaget i intensive forsøg med kostomlægning, efterfølgende tager deres vægttab på igen. De kommer tilbage til udgangspunktet og får igen brug for medicin. Det største problem er altså ikke at få folk ned i vægt ved hjælp af en kostomlægning, men at få dem til at forblive normalvægtige og fastholde den sunde livsstil. Alle vægttabsmetoder bør derfor følges op af en fastholdelsesfase, da effekten af en ernæringsbehandling går tabt, hvis patienten efterfølgende falder tilbage til sin gamle livsstil. I stedet for et snævert fokus på kost og motion bør man udvide perspektivet og undersøge, hvilken adfærd der er årsag til patientens livsstilsproblemer, så patienten kan få den rigtige livsstilsbehandling.

En sund og varieret kost er et af de vigtigste parametre i både forebyggelse og sygdomsbehandling af livsstilssygdomme og med den store fokus, der er på sundhed og kost i medierne, virker det paradoksalt, at danskerne fortsat bliver tykkere og tykkere. Det er en besnærende tanke at lade de praktiserende læger udskrive kost på recept, men effekten heraf er tvivlsom. Det er nemlig ikke uvidenhed om kost og motion, der gør, at mange fravælger den sunde livsstil. I hovedtræk er vi udmærket klar over, hvad der er sundt og usundt, og alle har hørt det med, at vi skal spise masser af grøntsager. I stedet for mad på recept burde man fokusere mere på selvforvaltning med udgangspunkt i den enkelte persons forudsætninger i form af information og uddannelse. Patienter skal have tilrettelagt behandlings- og opfølgningsforløb målrettet den enkeltes behov, og her kan sundhedsvæsenet være behjælpelig. Vi kan kalde det ’hjælp til selvhjælp’, for vi har også alle et personligt ansvar for, at ’projekt livsstilsbehandling’ lykkes.

Anne Cathrine Thorup, ph.d., Medicinsk Endokrinologisk afdeling MEA

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.