28. - 30. september 2018

Myrer, mennesker og mad

Myrer er på en og samme tid store og små. Myretuen, hvor myrerne bor og arbejder sammen, er en stor superorganisme på sammenlagt flere kilo – altså på størrelse med et lille pattedyr. Samtidig er de enkelte myrer små, men de kommunikerer effektivt med hinanden. Resultatet af denne organisering er, at de bliver rasende gode til at udføre mikro-opgaver. Opgaver, der er for små for mennesker at håndtere, og som kræver mange gentagelser. Vi kender udfordringen fra Askepot, der skulle samle korn op fra gulvet, før hun kunne komme til bal. Hendes små fuglevenner hjalp hende.

En mikro-opgave i den virkelige verden kan være at finde og fjerne skadedyr på plantagetræer. Forestil dig, hvor svært og kedeligt det ville være, hvis vi selv skulle finde de tusindvis af små insekter og fjerne dem enkeltvis. For myrer er det ikke bare dagligdag, men selve formålet med livet. De æder nemlig skadedyrene, og føden skaber grundlag for, at nye myrer kan komme til verden.

Den tropiske vævermyre lever i trækronerne på plantagetræer, hvor den med stor iver fjerner skadedyr. De cirka 50.000 myrer, der bor i hvert træ, afpatruljerer hele tiden blade, blomster og frugter. Når en myre finder et insekt, kalder den på sine artsfæller ved hjælp af duftstoffer, hvorefter et hobetal af myrer indleder et koordineret angreb. Det gør det meget svært for skadedyrene at få fodfæste i myrernes træer. Myrerne er en effektiv, biologisk løsning, der fungerer bedre end kemiske sprøjtemidler – og så er de ovenikøbet billigere i drift.

Men der er mere at hente. Myrer er nemlig spiselige. De har et højt proteinindhold og er spækket med flerumættede fedtsyrer. I Asien er vævermyrens larver en dyr delikatesse, der koster dobbelt så meget som en oksemørbrad. Også orangemyren – der serveres på Noma – er en dyr spise. Restauranten betaler en krone per myre, hvilket svarer til 200.000 kroner per kilo. Så det er ikke bare myrernes ydelser, der er kostbare. Det er myrerne også selv.

Det er næsten magi, at små skadedyr i maven på myrer bliver til en delikatesse for mennesker. Så det negative bliver ikke bare neutraliseret, men giver plus på kontoen, og vi får en miljøvenlig produktion af både vegetabilsk og animalsk mad – i dette tilfælde frugter og insektprotein. Tilbage står spørgsmålet, om vi i Danmark er klar til en grøn vækst i fødevaresektoren? Kan vi bruge danske skovmyrer til at beskytte vores æbletræer mod skadedyr, og kan vi vænne os til tanken om at spise myrer? Bliver æbleavleren også myrefarmer? Håbet er lysegrønt. Noma har netop skrevet skovmyrerne på deres menukort!

Joachim Offenberg, Seniorforsker (ph.d.), Bioscience, Aarhus Universitet

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden, så det giver den bedste oplevelse for brugeren. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.