28. - 30. september 2018

Se programmet for åbningsfesten

Gå på opdagelse i programmet HER til How Can We Feed The World d. 22/9 kl. 17.30-23.30 på Godsbanen

Hvad skal vi egentlig leve af og putte i munden i fremtiden? Hvad giver mening og plads til alle, når vi skal producere mere til flere? Skal landbrug udvikles lokalt, er kødfrie dage vejen frem, eller giver den nyeste forskning om genmodificerede organismer os svar på fremtidens udfordringer? Og ville du overhovedet nyde en insekt-shake eller sætte tænderne i kød lavet af alger?

How Can We Feed The World

Godsbanen omdannes for en aften til et tankelaboratorium, hvor vi tager et konstruktivt kig på vores klode – på fremtidens klima, planter, dyr og mennesker. Forskere, kunstnere og madeksperter gentænker maden, mens der serveres musik, teater og innovative måltider tilsat stof til eftertanke. Besøg morgendagens supermarked med smagsprøver og boder, og sæt dig med til langbords, når vi i fællesskab smager på fremtidens menu, håb og løsninger.

Få udfordret både hjerne og smagsløg, når Hearts & Minds festivalen skydes i gang med en storstilet åbningsevent om fremtidens fødevarer. Vi starter fælles med middag, hvorefter du selv sammensætter dit program (pladser fordeles efter først til mølle-princippet). Vel mødt og god appetit!

Det kan du opleve

På aftenen kan du nyde en lækker middag serveret af Spiselauget, opleve talks om insekter og kødforbrug, høre oplæg om økologi, GMO og selvforsyning og blive klogere på, hvordan du som forbruger kan tage bæredygtige valg. Du kan lade dig opsluge af teatermørket under forestillingen HUman NAture, lytte til poetryslam om klima og bæredygtighed, få præsenteret viden på 6,4 minutter, sanse performancen Det levende bord og slutte aftenen af med det multikulturelle band Kidmo Laran

Læs mere om den lækre menu her

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden, så det giver den bedste oplevelse for brugeren. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.