Vidensfestival

Ugebladsmad

Var det noget med en tallerkenfuld røde dåsepølser stillet op, så de danner en kuppel, med persillepynt på toppen og udhulede halve æbler til at holde dem på plads forneden? Det var Alt for Damernes bud på en festlig middag i 1947. Sådan en, husmoderen hurtigt kunne trylle frem, hvis hun fik uventede gæster. Eller hvad med en rå æggeblomme i portvin ved dagens begyndelse, endelig indtaget på fastende hjerte? Det skulle kunne kurere morgensurhed og træthed.

Ugebladene har gennem hele det 20. århundrede leveret madplaner, madopskrifter og råd og tips som en fast del af deres stof. Mad spiller jo en hovedrolle i livet. Vi kan ikke leve uden. Og mad til mennesker skal tilberedes, så praktiske råd til, hvordan det kan foregå, vil altid være velkomne.

I takt med samfundets udvikling har ugebladenes artikler om mad også udviklet sig. Frem til 1930’erne bestod de overvejende i at foreslå ugentlige madplaner blot med angivelse af rettens navn og ikke med nogen særlig vejledning til, hvordan man fremstillede retterne. Folk spiste stort set det samme over hele landet – sagovælling, frikadeller, kogt torsk, supper og så videre – så ugebladsjournalisterne formodede åbenbart, at husmødrene eller kokkepigerne vidste, hvordan man gjorde. Der var bare knyttet et par tips til, hvordan man gjorde retten ekstra god. Vægten lå på at udnytte fødevarerne fuldt ud, så en rest fra den ene dag kunne udnyttes den næste.

I 1930’erne ændrede madstoffet sig. Der blev introduceret nye krydderier, noget så eksotisk som peberfrugter blev omtalt, og ’gæstemad’ blev populært. Da besættelsestiden var forbi, stødte der billeder til – både nogle, der viste den færdige, smukt anrettede middag, og nogle, der demonstrerede trinene i fremstillingsprocessen. Madstoffet fik til opgave at imponere læserne på nye måder og rykkede længere frem i bladene. Det blev med andre ord prioriteret højere.

Sådan gik det videre slag i slag igennem årtierne, så man via madstoffet ikke blot lærte at tilberede måltider til familien, men også til singlen. Man lærte om velstandssamfundets nye fødevarer, sundhedstrends og anretningens æstetik og om mad, som børn og unge kunne lave og meget mere. I 1970’erne blev der endda introduceret opskrifter, som var så nemme, at mænd kunne slippes løs i køkkenet.

Madens historie i ugebladene er også historien om de omgivelser, den blev til i. Det er historien om butikkernes udvikling til indkøbscentre, hvor alt kan fås i overflod, og hvor ingen slags fødevarer er uden for den travle forbrugers rækkevidde. Den tiltagende travlhed gennem årene er i sig selv afspejlet i den stigende mængde opskrifter, hvis væsentligste kvalitet er at love hurtig tilberedning. Så hurtig, at den kan konkurrere med de mange færdigretter, der også reklameres med. Det er også historien om komfurer, køleskabe, mixere, blendere, mikrobølgeovne og om danskernes sparelyst, når det kommer til maden. I Europa er danskerne den befolkning, der bruger den laveste andel af sin disponible formue på mad. Dagens ugeblade fortæller gerne om den fine mad, den eksotiske mad og slankemaden. Men stadig er der flest opskrifter, som bare er nemme og billige.

Søren Hein Rasmussen, historiker, ph.d. MegaNørd

 

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden, så det giver den bedste oplevelse for brugeren. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.