28. - 30. september 2018

Vejen til det gode mandeliv

”Pigen var knap 14 år yngre end mig”. Således starter kokken Thomas Rode (f. 1968) sin kogebog Stenalderkost – palæoopskrifter til det moderne menneske. Denne indledning, der også kunne have åbnet en erotisk novelle, uddybes med en længere fortælling om kokkens fyrreårskrise og forelskelse i en ung, blond vintjener. For at kunne tilfredsstille ’pigen’ er han nødt til at gøre noget ved sin skrantende krop: ”Under de daglige tandbørstninger var mine bryster begyndt at tegne tarvelige cirkler under mine anstrengelser”.

Rode finder lykken i hård crossfit-træning og stenalderkost, som er en international trend, der dyrker et kostideal fra før landbrugskulturen. Det var angiveligt den mad, stenaldermanden spiste ifølge grundlæggerne af det, der kaldes palæoideologien. Hovedargumentet i den er, at den menneskelige krop bedst fungerer med den mad, som blev spist for 10.000 år siden – nemlig grøntsager, bær og kød. Således er alle landbrugsvarer fra mælkeprodukter til korn bandlyst. Som i mange andre nutidige kostregimer får kulhydraterne rollen som prygelknabe, mens vitaminer, fedt og ikke mindst proteiner hyldes.

Efter en periode, hvor kulhydraterne kastes på porten (flæskesteg spises uden kartofler blot med baconstrøget rødkålssalat, og burgerbollen erstattes af portobellosvampe), kommer resultaterne: ”Mine muskler blev markerede, mavens radiatorlook fremtrædende, og muskler, jeg ikke anede eksisterede, begyndte at bule frem hist og her. Pigen var meget glad, men endnu vigtigere: Jeg var glad.”. Således kæmper proteinentusiasten Rode imod den moderne kulturs bekvemmelighed, som i hans øjne resulterer i en degenerering af mandekroppen via en overflod af kulhydrater og passivitet.

Denne kogebog er et slagkraftigt eksempel på, hvordan kogebøger ikke bare rummer opskrifter på mad, men også opskrifter på det gode liv – og det gode mandeliv. Disse kan dog være ret forskellige. Brødrene James (f. 1959) og Adam Price (f. 1967) hylder smør og fløde i deres broderlige madmandehørm. De priser nostalgisk deres fars madidealer og giver en fuckfinger til den moderne sundhedsfokuserede ’kvindemad’.

 Madentreprenøren Claus Meyer (f. 1963) ønsker gennem sit Ny Nordiske Køkken at kommunikere med en tabt ’nordisk orden’. Meyer vil give den moderne mand de nordiske rødder tilbage og få ham til at sige ’nej’ til den globaliserede verdens mange tilbud som lasagne, burgere og sushi.

Selvom disse fortællinger er ret forskellige og har forskellige idealer for mad og maskulinitet, tegner de et billede af mænd, som bruger madlavning til at søge væk fra den aktuelle verden og dens mandeidealer. Fortællinger om fortiden og mere ’autentiske måder’ at være mand på opstilles som alternative idealer. Disse alternativer peger alle tilbage på en tid, hvor der også var en tydeligere og mere traditionel manderolle. Ikke mindst i Rodes stenaldermand fremskrives en længsel efter machomanden og dennes overordnede position i samfundet modsat nutidens bløde velfærdstatsmand. Således er disse ’opskrifter på det gode liv’ også en del af en kønspolitisk kamp om, hvordan man(d) skal leve sit liv i og uden for køkkenet.

Jonatan Leer, Postdoc i filosofi ved Institut for Kultur og Samfund, DPU, Aarhus Universitet

 

Billedet er lånt med tilladelse fra Politikens forlag, hvor "Stenalderkost - Palæoopskrifter til det moderne menneske" af Thomas Rode Andersen er udgivet.

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden, så det giver den bedste oplevelse for brugeren. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.