28. - 30. september 2018

At spise en blomstereng

Af Esben Skipper Sørensen, ph.d. og professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet.

Vi lever i en tid, hvor der efterspørges ’quickfix-løsninger’ på alt fra let forkølelse over gigt, søvnproblemer og overvægt til depression. Dette har medført et enormt udbud af forskellige kosttilskud, der markedsføres som løsningen på de fleste af vores problemer. Som f.eks. tv-reklamen med den gigtplagede bedstemor, der efter indtag af et kosttilskud kaster sig ud i energisk fangeleg med børnebørnene. Seks ud af ti danskere tager kosttilskud. Men hvad er kosttilskud – og virker det? Fødevarestyrelsen definerer kosttilskud som supplement til kosten. Der er altså ikke tale om noget, der forebygger eller helbreder sygdom. Hvis en producent hævder, at deres kosttilskud har en sådan effekt, skal produktet godkendes som et lægemiddel – og så er det en helt anden historie.

Omkring 3.000 produkter er i dag registreret som kosttilskud hos Fødevarestyrelsen i Danmark. En stor del af disse er vitaminer, mineraler og fiskeolier, som flere kan have god effekt af at indtage. Men der er også registreret mange urte- og blomsterekstrakter af mere tvivlsom karakter. At et kosttilskud er registreret, betyder nemlig ikke, at det har en dokumenteret effekt. Faktisk er det ikke engang en garanti for, at kosttilskuddet overhovedet er lovligt. På Fødevarestyrelsens hjemmeside kan man finde mange advarsler om farlige stoffer i kosttilskud – i særdeleshed når det kommer til slanke- og præstationsfremmende produkter rettet mod fitness- og bodybuilderområdet. Her er også flere eksempler på, at kosttilskud er blevet forbudte, efter at de er blevet forbundet med bl.a. alvorlige leverskader og hjerterytmeforstyrrelser.

Mange kosttilskud er lavet på basis af vilde planter. Konceptet om, at det, der kommer fra naturen, per definition er godt for helbredet, danner grundlag for helsekostindustriens store fremgang de seneste årtier. Videnskaben gør dog klart, at urter og blomster i naturen ikke har som deres formål at levere gavnlige indholdsstoffer til hverken de dyr, der naturligt indtager dem, eller de mennesker, der nu udnytter dem til produktion af kosttilskud eller naturlægemidler. Faktisk gør planterne, hvad de kan for at danne stoffer, der gør dem bitre og i flere tilfælde direkte giftige. Kun på den måde kan de forsvare sig mod at blive spist. Medicinsk aktive stoffer er ganske vist blevet udvundet af planter i årtusinder, men dem med en dokumenteret effekt indgår nu i rigtige lægemidler. Så man kan sige, at de produkter, der står tilbage på hylden, er dem, der ikke er nået hele vejen til det fine selskab.

Flere plantebaserede kosttilskud kan forstærke eller mindske effekten af medicin. Der er mange patienter med kroniske lidelser, som supplerer deres lægeordinerede medicin med kosttilskud eller naturlægemidler. Her er det vigtigt at holde tungen lige i munden, da en sådan cocktail kan have meget uhensigtsmæssige bivirkninger. F.eks. påvirkes effekten af blodfortyndende medicin af kosttilskud indeholdende udtræk af eksempelvis ingefær, tempeltræ, hvidløg, ginseng, tranebær og prikbladet perikon, som er ingredienser i mange kosttilskud. Prikbladet perikon har også vist sig at påvirke virkningen af bl.a. p-piller, visse typer af antidepressiv medicin samt medicin mod forstyrret hjerterytme. Vil man kombinere sin medicin med kosttilskud, bør det derfor altid ske i samråd med ens egen læge.

Der er ingen videnskabelig dokumentation for langt de fleste kosttilskuds effekt. I bedste fald er der måske en placeboeffekt, mens de i værste fald kan være direkte farlige. Det lyder måske mere fristende med en trylledrik brygget på skovens urter end den videnskabelige konklusion: At en sund
og varieret kost stadig den mest effektive vej til et godt helbred.

Artiklen her er fra Hearts & Minds’ vidensmagasin om LIVSKVALITET, der i august 2018 er udgivet i et oplag på 50.000. Magasinet er støttet af Nordea-fonden.

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden, så det giver den bedste oplevelse for brugeren. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.