28. - 30. september 2018

Duften af livskvalitet

Af Henriette Pagh Mathiasen.

"I vores overflodssamfund kan man godt klare sig uden lugtesans, men det bliver på bekostning af vores livskvalitet,” siger læge Alexander Wieck Fjældstad, der forsker i lugtesans på Aarhus Universitet og arbejder med patienter med mistet eller nedsat lugtesans ved Flavour Klinikken i Holstebro.

HJERNENS FÆLLES VALUTA: NYDELSE
Da mennesket stadig var jæger og samler, hjalp lugtesansen med at vurdere, om maden var god eller
dårlig. ”Og det var jo livsvigtigt at have den erfaring,” fortæller forskeren. Selvom vi ikke er lige så afhængige af vores lugtesans som vores forfædre – eller bare folk for 100 år siden – spiller den stadig en stor rolle for vores velbefindende. ”Helt basalt har hjernen en fælles valuta: Den hedder nydelse,” forklarer Alexander Wieck Fjældstad. Når vi er sultne, giver indtag af mad mere nydelse, end når vi er mætte. Det samme er gældende for vores andre behov, så hjernen hjælper med at prioritere vores opmærksomhed og handlinger. ”Det er nogle mere fundamentale reaktioner og langt hen ad vejen
ikke nogen, der når et kognitivt bevidst niveau.” Vi har to typer lugtesans: en ydre og en indre (den
retronasale). Når maden tygges og varmes op i munden, frigives en masse aromastoffer. Det er små, luftbårne molekyler, som næsen opfanger som lugt. Når vi synker, kommer der et lille pust aroma op gennem svælget via den retronasale lugtesans. Selvom vi ofte ikke er bevidste om den indre lugtesans, er den en vigtig kilde til nydelse: ”Det er virkelig noget, man får en ’kernenydelse’ ud af,” siger Alexander Wieck Fjældstad. Der er lavet undersøgelser af sammenhængen mellem mistet lugtesans og udviklingen af depressioner: ”Der er faktisk risiko for, at den manglende nydelse [fra den retronasale lugtesans, red.] trigger en depression.”

PÅ SPORET AF CHOKOLADE
Lugtesansen er skarpere, end vi tror. ”Man har i forsøg undersøgt, om mennesker kan være sporhunde. Hovedet ned i græsset og så bare afsted efter en eller anden duft!” siger lugtesansforskeren. Og mennesker kan godt holde færten af dufte. ”Hvis man tager chokolade – som folk kender og er vant til at nyde – og lægger et spor, så vil vi være rigtig gode til at følge det. Hvis
der skal opspores ting, som hunde er øvede i at følge, så er de dygtigere end mennesker. Men vi kan sagtens – under de rigtige præmisser – præstere lige så godt som hunde.” Mennesker er også gode til at lugte afvigelser i velkendte dufte. ”Så snart forventningen ikke indfries, så stejler man helt.” Hvis parfumeproducenterne skifter en enkelt ingrediens ud for at udfase eksempelvis allergifremkaldende stoffer, så afstemmer de parfumerne så grundigt, at deres professionelle testere ikke kan dufte forskel. ”Så kommer det ud til en forbruger – typisk en kvinde, der har brugt den samme parfume i rigtig mange år – og der går bare et splitsekund, før den er helt ’off’.”

SMAGEN AF RÆVETIS
Vores gode lugtesans, hørelse og følesans er vigtige, når vi spiser. Chips, der ikke knaser, er en flad fornemmelse, selvom smagen og duften er fuldstændig, som den plejer: ”Den manglende lyd gør, at det bare ikke er den samme følelse. Sådan er det med sanserne. De er dybt forankrede i hinanden,” siger Alexander Wieck Fjældstad. Ofte er det ikke lyd, men samspillet mellem aromastofferne og smagssansen på tungen, der er afgørende for den samlede smagsoplevelse. Prøv at holde dig stramt for næsen, når du spiser et bolsje. Sandsynligvis vil du bare kunne smage, at det er sødt. Men når du slipper næsen, vil aromastofferne suse op og sætte gang i duftsensorerne. Pludselig opdager du, om du spiser et rabarber- eller citronbolsje. Uden lugtesans er lidt vin i venners lag heller ikke det samme: ”Måske tænker man: Nu skal vi hygge os med at dele et godt glas rødvin,” beskriver forskeren og fortsætter: ”Og så smager det bare af rævetis.” Uden aromastoffer smager vin surt, tørt og bittert af garvesyre.

DUFTEN AF SOCIALT SAMVÆR
Mange af de patienter med nedsat eller mistet lugtesans, som Alexander Wieck Fjældstad taler med, fortæller om nedsat glæde ved sociale sammenhænge. ”Til mange familiesammenkomster sidder vi omkring bordet og nyder maden. Man taler om og smager på den,” forklarer han. Når maden ikke smager rigtigt mere, er det svært at deltage i den fælles samtale og glæde sig over et veltilberedt måltid. Hans patienter føler sig ofte alene med deres problemer: ”På mange måde minder det om at være blind.” Mistet lugtesans er bare usynlig for andre.

VED HAN IKKE SELV, AT HAN LUGTER?
Mange af os har prøvet at lugte til en bluse for at tjekke, om den skal til vask. ”Folk, der har mistet lugtesansen, bliver enormt selvbevidste.” De er bange for at lugte uden at opdage det. Det kan i værste tilfælde føre til social isolation. ”I vores samfund er lugte noget, vi er ekstremt følsomme overfor. Hvis man går et par hundrede år tilbage, var lugten af sved helt normal, for der gik vi måske i bad en gang hver fjortende dag,” konstaterer forskeren og uddyber: ”Hvis nogen i dag lugter af sved, tænker vi: Hvorfor går de ikke i bad?!”

SANSERNES RINGO STARR
Lugtesansen er ikke stjernen i sansernes show. Den er, hvad Ringo Starr var i The Beatles: sjældent
hyldet, ofte overset; men vigtig for den samlede oplevelse. Bagom ryggen på os giver lugtesansen
nydelse til hjernen, den fulde smagsoplevelse og hygiejnetjek: den tilfører livskvalitet. Det må vi godt
dvæle lidt ved. ”Når der er en duft, man godt kan lide, så kan man jo give sig selv det halve sekund
mere til lige at få den ind,” opfordrer Alexander Wieck Fjældstad. ”Bare lige nyde det. Et øjeblik.”

Artiklen her er fra Hearts & Minds’ vidensmagasin om LIVSKVALITET, der i august 2018 er udgivet i et oplag på 50.000. Magasinet er støttet af Nordea-fonden.

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden, så det giver den bedste oplevelse for brugeren. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.