Festivalprogram 2019 i PDF

Se hele programmet i PDF her.

Vi er alle børn af en tid og en slægt, der former os. Stamtræet forgrener sig gennem levede liv med rødderne dybt plantet i fjerne slægter. Generation efter generation lever familiens gener, viden og erfaringer videre, når de nyeste skud på stammen springer ud: Nogle af os så dagens lys lige til månelandingen, Den Kolde Krig og p-piller, mens andre er født til sociale medier, klimakrise og genmanipulation. Vi taler om Baby Boomers, generation X, Y og Z, og enhver generation har sine kendetegn. Så hvad er det egentlig, der gør os til dem vi er, og hvad kan vi lære af hinanden på tværs af generationer? 

Vær med, når Hearts & Minds festival i efteråret 2019 sætter spot på GENERATIONER.

Kernen i festivalen er et miks mellem sundhedsfaglig vidensformidling, kultur, aktiviteter og sanselighed. I år byder programmet bl.a. på filosofiske vildmarksbade, spiselig biograf, vidensmarathon, ORDBanko og meget mere.

Festivalen er støttet af Lundbeckfonden. 

København: 13.-15. september
Aarhus: 27.-29. september
Hele landet: 1. september til 31. december

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden, så det giver den bedste oplevelse for brugeren. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.