28. - 30. september 2018

Fiktion, fantasi og frygt

Af Mathias Clasen, ph.d. og lektor i engelsk litteratur og medier, Aarhus Universitet.

Mennesket er et narrativt dyr, som har lavet kunst og fiktion i årtusinder. Vi elsker en velfortalt historie og tilbringer umådelig meget tid i opdigtede verdener. Gennem fiktion kan vi se verden gennem andres øjne. Vi kan grine og græde, gyse og græmmes. Via fantasien kan vi gennemspille og gennemleve alle tænkelige scenarier, og gennem fiktion kan vi leve talløse liv. Fra et videnskabeligt perspektiv er det lidt af et mysterium. Hvorfor er mennesket tilsyneladende indrettet til at finde nydelse i fiktion?

Nyere tværfaglig forskning, som bygger bro mellem biologi og humaniora, peger på, at menneskets forkærlighed for fiktion faktisk har dybe rødder i vores natur. Evolutionen har udstyret os med en unik forestillingsevne, som vi bruger til at konstruere og indleve os i fantastiske verdener. Når vi gennem fantasien bevæger os rundt i disse forestillingsverdener, anspores vi til at tænke og føle og reflektere og til at afsøge det mulige såvel som det umulige. Mennesket er hverken særlig stærkt eller hurtigt, men vores forestillingsevne tillader os at tænke fremad og planlægge og tage forholdsregler. Det er en af grundene til, at vores art har vist sig så overlevelsesduelig. Gennem fiktionen kan vi opleve, hvordan det er at være hobbit gennem Tolkiens fantastiske fortællinger, eller hvordan det er at være en ung borgerskabskvinde i starten af 1800-tallets England gennem Jane Austens romaner. Vi kan rejse til fjerne galakser og jordens indre, vi kan møde dinosaurer og korsriddere og blodtørstige vampyrer – alt sammen uden de store omkostninger eller risici.

Uhyggelige historier er paradoksale. Et er, at vi mennesker bruger meget af vores tid i opdigtede verdener – når vi drømmer, planlægger, læser, ser fjernsyn og leger – men hvorfor er mange af disse verdener så uhyggelige? Gysergenren er blandt de mest lukrative genrer inden for film og litteratur. Selv i søvne dyrker vi det uhyggelige. Det er ikke unormalt at have mareridt hver anden nat. Drømmeforskere mener, at mareridtet virker som en slags simulation, hvor vi får gennemprøvet
det negative følelsesregister – frygt, angst og rædsel – og får finjusteret vores trusselberedskab. Min forskning peger på, at uhyggelig fiktion kan have samme funktion. Når vi udsætter os selv for skræk og rædsel i fiktion, oplever vi ægte skræk og rædsel. Vi bliver muligvis endda bedre til at håndtere disse følelser gennem træning, og vi får indsigt i tilværelsens mere dystre aspekter. Faktisk viser helt ny forskning, at et lille flertal af folk godt kan lide uhyggelige film/tv, litteratur eller computerspil, og man kan finde forløbere for uhyggelig underholdning i børns leg – eksempelvis når børn leger fange- og gemmeleg. Her oplever barnet, hvordan det føles at være jaget vildt, men samtidig med bevidstheden om at det bare er for sjov. Barnet kan flirte med fare og opleve, at det er i stand til at håndtere negative følelser.

Vi kan takke den biologiske evolution for vores enestående forestillingsevne, som tillader os at indleve os i fiktive verdener – smukke, morsomme, tankevækkende, nedslående og rædselsvækkende verdener. Og når vi indlever os i disse, bliver vi klogere på os selv og tilværelsen. Derfor ligger det i vores natur at finde nydelse ved fiktion – også selv om den er uhyggelig.

Danskerne frygter mest terror (58 %), cyberangreb (45 %), oversvømmelser fra skybrud (29 %), farlig forurening af mad eller drikkevarer (28 %), orkaner og stærke storme (25 %), udbrud af smitsomme sygdomme (24 %). Kilde: Danskernes Risikoopfattelse 2017, Beredskabsstyrelsen. 

Artiklen her er fra Hearts & Minds’ vidensmagasin om LIVSKVALITET, der i august 2018 er udgivet i et oplag på 50.000. Magasinet er støttet af Nordea-fonden.

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden, så det giver den bedste oplevelse for brugeren. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.