28. - 30. september 2018

FoMO: Fear of Missing Out

Af Tem Frank Andersen, ph.d. og lektor i IT og Interaktive Digitale Medier (IndiMedia), Aalborg Universitet.

Mennesket forsøger nogle gange at række længere, end det kan nå. Vores interaktion med sociale medier er ikke nogen undtagelse. For med de sociale medier rækker vi ud mod en verden, hvor vi opfordres til at deltage. Like det her! Kommentér det der! Mød op til denne fest! Og husk at fortælle dit netværk om din fantastiske ferie eller den festlige fødselsdag. Betegnelsen FoMO eller Fear of Missing Out dukkede første gang op i begyndelsen af 00’erne. Dengang blev betegnelsen brugt til at tegne et billede af en amerikansk generation af plagede studerende, som proppede deres kalendere til med fester, arrangementer, begivenheder og aktiviteter, som de havde fået notits om. Problemet for de plagede studerende var ikke, at de brugte nettet socialt eller interagerede hyppigt med sociale medier. Problemet var, at de studerende hastede fra den ene aktivitet til den anden og faktisk ikke fik andet ud af deres deltagelse end et billede og en kommentar, som blot var en enkelt dråbe i den enorme sociale mediestrøm.

FoMO blev et lille årti senere omformuleret til at være en tilstand af ængstelse og uforløsthed, som
der bliver prikket til, hver gang brugerne går på de sociale medier. Denne nye ’diagnose’ blev af eksperter betegnet som en lidelse, der kun kunne kureres med afholdenhed og samtaler med professionelle. Men samtidig blev FoMO af markedsføringsfolk set som en mulighed for at prikke til brugernes behov for at være med der, hvor det sker. Og spørgsmålet: ’Gik du også glip af … ’ dukkede op i reklamer og i nyhedsstof.

FoMO – som af nogle forskere bliver betegnet som mediepanik – er nok noget, der er blevet født med
den hastige udbredelse og hyppige brug af sociale medier som Facebook. Tilstanden af at være uforløst og ængstelig bygger imidlertid på mange andre ting, som er lige så gamle som det moderne menneske. Det er f.eks. nysgerrighed, behov for sladder, stigende grad af gruppeorientering og en skærpet kontingenserfaring (= græsset er altid grønnere hos naboen og en usikkerhed om, hvorvidt man har truffet de rette valg). Kontrol – eller rettere oplevelsen af tab af individuel kontrol – er et centralt tema for den forskning, der bliver lavet om FoMO. I en verden med idealer om rationalitet, frie valg og personlig integritet er det et problem, når man taber kontrol og oplever ikke at sidde i førersædet for sin egen tilværelse. Det skaber nemlig en forstyrrelse i vores prioriteringshierarkier og af, hvad vi oplever som relevant og vigtigt. Uanset om FoMO betragtes som en lidelsesfuld psykologisk og kropslig tilstand eller som et potentiale til at pirre et i forvejen overstimuleret menneske, så handler FoMO også om livskvalitet. Når mennesket interagerer med sociale medier, handler det om at ’følge med’ og opleve, at den enkelte kan opnå eller få et greb om sit liv – f.eks. at få vide, hvad der er nødvendigt at vide for at kunne være med de rigtige steder på de rigtige tidspunkter. Det kan være deltagelse i mærkedage og andre væsentlige begivenheder. Et ’post’ om ens barns veloverståede eksamen med karakteren 12 er helt sikkert udtryk for en stolthed og en positiv brik i puslespillet om livskvalitet.

Men hvad nu, hvis sønnen eller datteren ikke får topkarakteren, bliver graden af stolthed så formindsket, fordi resultatet ikke står mål med alle de andre forældres opdateringer om deres fantastiske livsbegivenheder? Er sandheden om FoMO, at mennesket er på vej til at slavebinde sig selv til nogle værdier og principper, som ikke kan efterleves? Eller er sandheden om FoMO, at mennesket står over for nok en ’normalubehagelighed’, som ikke er nogen lidelse, der kan kureres med piller eller terapi, men snarere er et vilkår for at leve livet her og nu? Selvom livet som menneske har mange udfordringer, der er større end FoMO, er vi nødt til at forholde os til, hvordan vi bliver spundet sammen af teknologien. Også for at blive klogere på, hvilken betydning sociale medier har for vores livskvalitet.

Artiklen her er fra Hearts & Minds’ vidensmagasin om LIVSKVALITET, der i august 2018 er udgivet i et oplag på 50.000. Magasinet er støttet af Nordea-fonden.

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden, så det giver den bedste oplevelse for brugeren. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.