Lotte Fynne: Vi ved ikke, hvorfor folk bliver forstoppede

Der spildes meget energi på at lede efter årsager til afføringsforstyrrelser, fordi de ofte er svære at finde. Afføringsmiddel kan derfor blive manges følgesvend resten af livet – det er der dog intet farligt i, forklarer Lotte Fynne, speciallæge og forsker i mave-tarm-lidelser på Diagnostisk Center ved Regionshospitalet i Silkeborg.

Af Noa Kjærsgaard Hansen

Foto: Ditte Chemnitz

Lotte Fynne, der er speciallæge og forsker i mave-tarm-lidelser, er netop kommet hjem fra sin arbejdsplads på Diagnostisk Center i Silkeborg. Døren står på vid gab, så familiens 1-årige schæferhund frit kan gå ind og ud. Lige nu har den dog lagt sig roligt i sin kurv, så den kan lade op til aftenens hundetræning. Inden da tager jeg en snak med Lotte om, ja, afføring. Først og fremmest er jeg nysgerrig på, om tabuiseringen af emnet har smittet af på forskningen. Det har den heldigvis ikke, forklarer hun:

”Inden for gastroenterologien er det ikke tabu. Vi laver faktisk ikke andet end at snakke om det. Der forskes ikke så meget i de kendte midler mod forstoppelse, da de allerede er på markedet og de virker. Så der er selvfølgelig ingen af de firmaer, der er interesseret i at undersøge dem igen. Når det kommer til irritabel tyktarm, bliver der dog forsket massivt i eksempelvis mikrobiomet. Men danskerne snakker ikke om det.

Hvorfor ikke?

”Fordi det er afføring. Det er sexet at tale om mikrobiomer (det økologiske samfund af kroppens mikroorganismer, bakterier, red.) og alt det andet nye spændende, men det er usexet at tale om, at man ikke kan få afføring ud af endetarmen, medmindre man graver i det. Selvom der er 20 procent, der har været eller er forstoppet – i alle aldersgrupper – så snakker vi ikke om det. Så hvis ikke det er os selv, må det være naboen.”

Afdelingens ånd var afgørende

Lotte Fynnes egen fascination af området opstod da heller ikke ved en begejstring for afføring i sig selv, men snarere fordi hun, som en del af sin turnusordning på studiet, endte på en tarmafdeling på Aarhus Universitetshospital. Her var det kollegaerne og faktisk også patientgruppen, hun forelskede sig i.

”Jeg skulle egentlig have været praktiserende læge, og det tror jeg stadig ville være fedt, men jeg blev mere og mere forelsket i ånden på den tidligere afdeling V for marve-tarm-lidelser. Jeg var desuden interesseret i at lave forskning, og efter at have arbejdet med en niche-gruppe af patienter omkring bevægemønstret i tarmen, fandt jeg ud af, hvor mange der kunne sidestilles med de problemer, denne lille gruppe patienter havde. Og så blev det afføringsforstyrrelser.”

Lotte Fynne har desuden et godt samarbejde med de praktiserende læger, da det ofte er dem, der henviser patienter til hende. Det sker dog ind i mellem, at den manglende viden omkring basale afføringsforstyrrelser kommer til udtryk, når en patient går fra praktiserende læge til speciallæge.

Skepsis i interne rækker

Hun oplevede det især, da hun var ude og undervise et hold praktiserende læger med fokus på afføringsforstyrrelser, hvor mange ikke syntes, at man kunne blive ved med at give afføringsmedicin.

”Når patienterne henvises til mig, forklarer lægen tit, at de har prøvet at behandle med det og det, men hver gang patienten stopper med afføringsmiddel, så gør det ondt igen. Ved forstoppelse ved vi, at hvis vi spiser fiberrigt, motionerer en halv time og drikker halvanden liter væske dagligt, så hjælper det ikke at gøre yderligere. Så skal man ikke stoppe med at give afføringsmedicin,” fortæller hun og afslutter med en undren i stemmen:

”Det kunne de simpelthen ikke forstå. Folk har en aversion mod afføringsmedicin, fordi det er unaturligt. Men i virkeligheden skider man det hele ud. Afføringsmiddel virker lokalt i tarmen, det er ligesom at smøre creme på, så det har ikke nogen systemisk effekt. Du optager det ikke. Så med mindre, du misbruger pillerne eller pulveret, er der ikke noget farligt ved det.”

Det sexede mikrobiom

Mens afføringsforstyrrelser endnu ikke for alvor er nået ud i den offentlige samtale, som noget, vi tør tale om, så er det til gengæld blevet hipt at tale om mikrobiomet. Ifølge Fynne er det dog også helt centralt for, at vi er i balance:

”Mikrobiomet har en afgørende indvirkning på blandt andet immunforsvaret og afføringen. Der forskes meget i det og vi kender efterhånden en del, men det er kun en brøkdel af, hvad der er at vide. Det vi kender til mikrobiomet er, at selvom det kan ændre sig, går det ofte tilbage til sit udgangspunkt, mens det hos nogle udvikler sig til eksempelvis irritabel tyktarm.”

Hvad med nervesystemets rolle?

”Nervesystemet er svært at kortlægge. Vi har ikke kunne vise nogle bestemte nerver, der ikke virker, når folk er forstoppede. Men det er vist, at sensibiliteten i nerverne er ændre ved mange afføringsforstyrrelser, herunder irritabel tyktarm. Sagt på en anden måde, er der skruet op for volumen i nerven. Vi ved dog ikke, om de ændringer er forårsaget af eller er årsag til afføringsforstyrrelsen.”

Irritabel tyktarm blev forklaringen på alt

Den manglende årsag er, forklarer Lotte Fynne, ofte kilde til stor frustration blandt patienter, der gerne vil have forklaret, hvorfor de har deres lidelse. Men man ved ganske enkelt ikke, hvad der sker, når en person bliver forstoppet. Det kan måles, men ikke forklares. Især diagnosen irritabel tyktarm er upopulær:

”Irritabel tyktarm var sådan en klassisk skraldespandsdiagnose for 5-10 år siden. Man skød alle undersøgelser af, og når alt var normalt, forklarede man alt det, patienten ikke fejlede, og at det derfor måtte være irritabel tyktarm. Det blev forklaringen på alt. Derfor har det haft en virkelig negativ klang.”

Der bruges i dag flere diagnoser og de mest almindelige forstyrrelser varierer fra kronisk forstoppelse til diarre, oppustethed, irritabel tyktarm og inkontinens. Fælles for dem alle er dog, medmindre det skyldes eksempelvis strålebehandling eller en omgang diarre i Thailand, at de i mange tilfælde også kan betegnes funktionelle lidelser, fordi man ikke kan forklare årsagen, fortæller hun:

”Vi ved, der er ændret i mikrobiomet, smerteopfattelser og bevægemønstret i din tarm. Vi kan bare ikke forklare hvorfor.”

Fynnes fem fif til en sund tarm

Selvom det ved forstyrrelser i mave-tarm-regionen er svært at finde kilden til problemet, så kan det ofte behandles, og vi kan også selv gøre noget for at bidrage til en sund tarmflora – både fysisk og mentalt. Her får du Fynnes fem fif:

• Bevæg dig 30 minutter om dagen. En rask gåtur, en cykeltur, tag trapperne på arbejde osv.
• Spis fiberrigt og varieret, og drik halvanden til to liter væske dagligt.
• Vær sikker på, at du føler dig tømt, når du har været på toilettet.
• Drop frygten for, at afføringsmedicin er farlig eller vanedannende.
• Lad være med at lede efter årsagen, og husk, at problemet ofte kan behandles.

Lotte Fynne er læge på Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg, hvor hun primært ser patienter med afføringsforstyrrelser. Herudover forsker hun også i emnet og holder foredrag om bl.a. forstoppelse og irritabel tyktarm for både fagpersoner og lægfolk.