28. - 30. september 2018

Sex og livskvalitet

Af Søren Hein Rasmussen, historiker, ph.d., meganørd.

I 2007 offentliggjorde psykologerne Cindy Meston og David Buss resultaterne af en undersøgelse af,
hvorfor folk dyrker sex. De var nødt til at lave hele 237 kategorier for at dække indholdet af alle svarene. Nogle oplyste, at de havde haft sex for at opnå umiddelbar fysisk tilfredsstillelse, mens andre vægtede spirituel oplevelse som f.eks. ’at komme nærmere på Gud’. Nogle ville glæde den partner, de havde valgt til lejligheden, andre ville hævne sig på en tredjepart eller påføre den udvalgte en kønssygdom. Nogle ønskede at straffe sig selv for handlinger, de følte skam over at have foretaget. Nogle gik efter penge eller forfremmelse på jobbet. Og så var der dem, som ønskede at forbedre deres status i en gruppe.

Undersøgelsen ”Why Humans Have Sex” var den første systematiske af sin art og derfor banebrydende i sin påvisning af den forskellighed, menneskers motiver for at have sex er præget af. Undersøgelsen var endda kun baseret på mennesker, der boede i et lille område omkring The University of Texas. Man kunne sikkert finde flere motivationer ved at bevæge sig til andre steder på jorden og ved at se tilbage på, hvad vi ved om tidligere samfunds seksuelle skikke. Undersøgelsen
forholdt sig heller ikke til solosex og ikke til tvang, som eksempelvis haremsskikke eller voldtægt
er udtryk for. ”Alting i verden drejer sig om sex,” sagde den irske forfatter Oscar Wilde. Og tilføjede:
”Undtagen sex. Sex drejer sig om magt”. Forhåbentlig har han kun overvejende ret.

Det står fast, at sex blandt mennesker er en uhyre kompleks sag og altid bundet til den sociale sammenhæng, det indgår i. Ingen har nogensinde tænkt på, dyrket eller oplevet sex uafhængigt af de regler, normer, magtforhold eller teknologiske muligheder, deres samfund bød dem.

Seksuelle oplevelser har i stort set alle kendte samfund kun været delt i sparsomt omfang. Intime, som de er, tilhører de noget af det dybeste, som vi ikke gerne giver fra os, og som vi derfor heller ikke har et særligt udviklet sprog for. Det er ikke tilfældigt, at seksualiteten helt overvejende kommunikeres i enten vulgærsprog, klinisk sprog eller et tilstræbt børnesprog – eller i billeder, som enten er for meget eller for lidt for de fleste. Mennesker, der har berettet om seksuelle oplevelser, har enten gjort det i snævre cirkler eller som ofre i politirapporter. Skiftende tiders overklasser har haft det frieste seksualliv, mens underklassen har været underlagt mere snærende bånd.

Mænd har nydt sex mere end kvinder på grund af mandsfavoriserende magtstrukturer og på grund af
biologien. Det var nu engang kvinderne, der fysisk stod med konsekvensen af et seksuelt samkvem. En ændring på dette område er først begyndt efter udviklingen af effektive præventionsmidler, som kvinder selv har kontrol over. Denne ændring har også betydet, at sex er flyttet ind i en tid, hvor lighed i det seksuelle møde har fået bedre betingelser for at blive den fremherskende norm, og hvor man derfor endelig kan begynde at udforske hele spektret af motivationer for at have sex. Hermed også de kvaliteter, folk mener, deres liv får tilført af sex.

Umiddelbar fysisk tilfredsstillelse er indlysende, da det er hele seksualitetens drivkraft. Mere permanente nyttevirkninger såsom forøget kropsligt velvære og en forbedret mental tilstand er tillige dokumenterbare effekter for den, som ønsker det seksuelle samvær. For det menneske, som er tvunget ind i det, kan livskvaliteten til gengæld blive påvirket dramatisk i negativ retning. Hvor følelserne involveres stærkt, er følgevirkningerne af seksuel aktivitet – både på godt og ondt – også størst.

Den følelsesmæssige forbundethed med sexpartneren (eller partnerne) bliver påvirket af det seksuelle
møde, og grænserne er vide. Selvmord efter ulykkelig, tvungen sex repræsenterer den negative yderpol, mens ud af kroppen-oplevelser i paradisiske rum udgør den positive. Så sex er en alvorlig sag. Selv når den er glad og ubesværet.

Artiklen her er fra Hearts & Minds’ vidensmagasin om LIVSKVALITET, der i august 2018 er udgivet i et oplag på 50.000. Magasinet er støttet af Nordea-fonden.

 

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden, så det giver den bedste oplevelse for brugeren. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.