28. - 30. september 2018

Video fra Folkemødet 2018 – hvad er det gode liv?

Hvorfor stønner vi så meget, når vi er verdens lykkeligste folk? Kan man blive lykkelig i en Tinder-tid? Hvad betyder optimisme, socialt forbundethed og helhjertethed? Havde vikingerne opskriften på det gode liv? Hvad er meningsfuld selvdisciplin? Og hvorfor er mere information ikke = med lykke...?

Til Folkemødet 2018 mødtes vi på Aarhus Universitets forskningsskib Aurora i Allinge Havn. Her svarede kærlighedseksperten Anne Marie Pahuus, livsduelighedsekspert Claus Holm, den positive psykolog Hans Henrik Knoop, arkæologen Jeanette Varberg og den konstruktive journalist Ulrik Haagerup på Ane Cortzens skarpe spørgsmål. Se billederne her og videoen ovenfor.

Tilbage står nu de gode pointer om et godt – ja måske bedre – iv samt denne Folkemøde-video, som vi har glædet os til at dele med jer! Lige om hjørnet venter meget mere festival om det gode liv i Hearts & Minds i hele landet til september 2018.

DELTAGENDE
Ane Cortzen (vært), arkitekt og kulturchef, Kähler
Ulrik Haagerup, tidl. nyhedsdirektør på DR, direktør Constructive Institute
Jeanette Varberg, arkæolog, forfatter og museumsinspektør på Nationalmuseet
Anne Marie Pahuus, lektor i filosofi og prodekan, Aarhus Universitet
Claus Holm, lektor i pædagogik, Aarhus Universitet
Hans Henrik Knoop, lektor i psykologi, Aarhus Universitet samt ekstraordinær professor, North-West University, SA

Tak til Nordea-fonden for opbakningen.
Video og foto: Søren Kjeldgaard

 

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden, så det giver den bedste oplevelse for brugeren. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.