Viden

Genetiske gennembrud

I hvilken udstrækning vil vores stigende indsigt i menneskets arvemasse ændre vores syn på, hvem vi er, og på hvordan vi anskuer verden omkring os?

Sprog på tværs af generationer

Udover dialekter, sociolekter, etnolekter, har vi også forskellige kronolekter: Unge og ældre taler ikke helt det samme dansk, for der kan der være afvigelser især i udtale og ordforråd.

Teknologiens generationer

Teknologi kommer i generationer. Ny teknologi er sjældent helt ny, men bygger videre på eksisterende teknologi.

Alle tiders racisme

Al seriøs forskning afviser i dag, at etnicitet spiller ind på raske menneskers evner, sindelag eller andet væsentligt ved den enkelte. Alligevel er racistiske opfattelser ret almindelige.

Biodiversitetskrisen set fra en tidsmaskine

"Jeg inviterer en bondemand med frem til år 2019 for at vise ham, hvor fattig en natur mine danske forfædre har efterladt til mig."

Fra genterapi til designerbabyer

Med genteknologi kan forskere i dag lave præcise manipulationer i arvemassen på levende organismer. Der er dog flere etiske dilemmaer, der rejser sig, når man har evnen til at pille ved opskriften på et menneske.

Japans tabte generation

I Japan er idealet stadig at få en uddannelse, siden et job og så at gifte sig og få børn, men i 1990’erne måtte mange hutle sig igennem med deltidsjob og skiftende arbejdspladser. I et samfund, hvor det traditionelt er manden, der sørger for familien, er det svært ikke at kunne leve op til den rolle.

Hinduisme til forhandling

De omkring 20.000 hinduer, som i dag bor i Danmark, er stort set alle enige om en ting: Hinduisme er en identitetsgivende faktor, som betyder noget for dem. Men præcis hvilke elementer inden for religionen, der bør bevares i en dansk kontekst, er til forhandling.

Flere generationers livshistorier har formet dig

Det, man kalder intergenerationelle livshistorier, er historier, som vi kender fra andre generationer. Forskning viser, at disse har stor betydning for din egen livshistorie, din identitet og dit velvære.

Generationer i litteraturen

Litteraturen er fyldt med generationsspørgsmål, og særligt forskelle mellem generationer er et stof, der er skrevet meget om.

Hvornår bliver man dansker?

"Da jeg bad en gruppe 10-11-årige minoritetsbørn forklare mig, hvorfor de ikke syntes, de kunne kalde sig ’danskere’, fortalte de, at for at være dansker skal man være hvid, kristen og have en mor og en far, der er dansker."

Eksistens gennem generationer

Eksistentielle valg er i sidste instans subjektive. Men har mine eksistentielle valg så noget som helst at gøre med de valg, som tidligere generationers mennesker har truffet? Både ja og nej.

Dans dig gennem tiden

Dans kan skabe samhørighed og fællesskab og er både en levende kulturarv og et konstant foranderligt fænomen, ligesom dans kan afspejle og debattere gældende samfundsnormer og kønsopfattelser.

Skammens smertefulde forside og lindrende bagside

Evolutionært set er den reflekterede skam et af menneskets fantastiske fortrin, men psykologisk set kan den være vores værste fjende.

Da bedstefar var et bøllefrø: Ungdom i 1950’erne

1950’ernes ungdom blev fremstillet som vild, fordi de mest markante blandt generationen af nye unge ikke længere ville gå fra at være artige børn til at blive små kopier af deres forældre med det samme udseende og de samme små håb for livet. De ville forme sig selv. De ville være unge.

Bofællesskab på tværs af generationer

Om at bo sammen med sine forældre, efter du selv har stiftet familie. Og om at bo med andre på tværs af generationer og få et mere socialt liv i og omkring boligen.

Duften af livskvalitet

"I vores overflodssamfund kan man godt klare sig uden lugtesans, men det bliver på bekostning af vores livskvalitet,” siger læge Alexander Wieck Fjældstad.

FoMO: Fear of Missing Out

Mennesket forsøger nogle gange at række længere, end det kan nå. Vores interaktion med sociale medier er ikke nogen undtagelse. For med de sociale medier rækker vi ud mod en verden, hvor vi opfordres til at deltage.

Fra Jesus til Brinkmann

Jagten på meningen med livet er lige så gammel som menneskeheden selv. Tidligere var rammerne om den menneskelige tilværelse fastlagt i langt højere grad, end de er i vores samfund i dag. Nu er det op til den enkelte at finde mening med tilværelsen og sikre, at livet har kvalitet.

Sex og livskvalitet

Det står fast, at sex blandt mennesker er en uhyre kompleks sag og altid bundet til den sociale sammenhæng, det indgår i. Ingen har nogensinde tænkt på, dyrket eller oplevet sex uafhængigt af de regler, normer, magtforhold eller teknologiske muligheder, deres samfund bød dem.

At ældes med humor

Humor gør os tilsyneladende mere livsduelige, og man bliver mere robust, hvis man tackler vanskelige dele af tilværelsen med et smil på læben.

Livet leves i weekenden

Det festlige fællesskab har så stor betydning for de unge, at en udelukkelse fra det kan medføre forringet livskvalitet. For mange unge handler tiden mellem barn og voksen om at prøve at finde sig selv, sin plads og sin identitet i livet.

Dans dig glad og fri

I de seneste år er interessen for dans bølget gennem hele landet. Vi danser på uddannelser, festivaler og danseskoler. Humørfyldt musik strømmer ud fra grønne parker, plejehjem og nedlagte kirker. Dans er for børn og unge, voksne og ældre. Alle kan danse!

Vores vigtige netværk

Vi har et socialt netværk hele livet, men det ser meget forskelligt ud på forskellige tidspunkter af vores liv. Det er delvist en myte, at gamle mennesker har få og svage sociale relationer. Faktisk bliver vi med alderen bedre og bedre til at udvælge de relationer, der er bedst for os.

At spise en blomstereng

Vi lever i en tid, hvor der efterspørges ’quickfix-løsninger’ på alt fra let forkølelse over gigt, søvnproblemer og overvægt til depression. Dette har medført et enormt udbud af forskellige kosttilskud, der markedsføres som løsningen på de fleste af vores problemer.

Madjunglen

Her mere end 3000 år efter at Moses fik givet de ti bud af Gud på Sinaibjerget, er ti nye bud dukket op. Ikke fra Gud og ikke et ord om Gud og ikke så imperative som de oprindelige ti bud, men gode bud til os nutidsmennesker om kost og væske, - eller de mere spiselige ord, mad og drikke!

En bid af lykken

Litteraturen rummer nogle af de stærkeste eksempler på, at det gode måltid er nært forbundet med det gode liv. At måltidet er som en bid af lykken.

Myrer, mennesker og mad

Myrer er på en og samme tid store og små. Myretuen, hvor myrerne bor og arbejder sammen, er en stor superorganisme på sammenlagt flere kilo – altså på størrelse med et lille pattedyr. Samtidig er de enkelte myrer små, men de kommunikerer effektivt med hinanden.

Er det ligefedt?

Fedtstoffernes betydning for forebyggelse af hjerte-kar-sygdom i Danmark

Fiktion, fantasi og frygt

Vi kan takke den biologiske evolution for vores enestående forestillingsevne, som tillader os at indleve os i fiktive verdener – smukke, morsomme, tankevækkende, nedslående og rædselsvækkende verdener. Og når vi indlever os i disse, bliver vi klogere på os selv og tilværelsen.

Den komplekse nydelse

Selv om vi gerne forestiller os, at vi lever i en fri og åben kultur, hersker der stadig en mængde tabuer, når det gælder vores nydelse af mad.

Når sundt bliver sygt

Vi spiser for at undgå at dø af sult. Eller hvad? I vores del af verden er overlevelsesaspektet trængt i baggrunden, og vi står ikke over for samme udfordringer som folk andre steder på kloden. Mad og spisning er blevet noget selektivt.

Mad på recept

”Lad din medicin være din mad og din mad være din medicin”. Sådan lyder et gammelt råd fra den græske læge Hippokrates (460 – 370 f.Kr.), der allerede i oldtiden havde blik for kostindtagets betydning for den generelle sundhedstilstand

Måltidet og det svære demokrati

På tv’et flimrer afslappet spiseunderholdning, mens ovnens display signalerer, at maden snart er færdig. Ved spisebordet er kampen for det daglige brød ikke længere i centrum. Det er derimod kampen om det sociale nærvær, måltidets fundamentale kvalitet.

Ugebladsmad

Ugebladene har gennem hele det 20. århundrede leveret madplaner, madopskrifter og råd og tips som en fast del af deres stof. Mad spiller jo en hovedrolle i livet. Vi kan ikke leve uden. Og mad til mennesker skal tilberedes, så praktiske råd til, hvordan det kan foregå, vil altid være velkomne.

Vejen til det gode mandeliv

Fortællinger om fortiden og mere ’autentiske måder’ at være mand på opstilles flere steder som alternative idealer. Disse alternativer peger alle tilbage på en tid, hvor der også var en tydeligere og mere traditionel manderolle.

Kød på hjernen

Fra et ernæringsmæssigt synspunkt er det helt ekstraordinære ved vores store hjerne dets høje energiforbrug: Vores hjerne lægger beslag på næsten 25% af det totale energiforbrug mod 8-10% hos chimpanser og 2-5% hos andre pattedyr.

Spild af ordentlig mad

Årsagerne til madspild er mange og komplekse, og en af de komplekse størrelser, der både forårsager og reducerer spild, er ’ordentlig mad’.

Den syngende krop

Amerikanske og tyske undersøgelser viser også, at korsang kan sænke niveauet af kortisol i kroppen og samtidig forøge forekomsten af immunoglobulin A (IgA).

Litteraturen og fremtidens krop

Helt tilbage fra Mary Shelleys Frankenstein er kroppen blevet portrætteret i litteraturen i alverdens afskygninger. På mange måder er litteraturen en legeplads, hvor vi kan prøve vores vildeste forestillinger om kroppen af - både de hyggelige og uhyggelige.

Kroppen og de tusind tegn

Engang var tatoveringer forbeholdt de få. De var nemlig vidnesbyrd om særlige tilhørsforhold. Sømandens maritime symboler og smækre kvinder på underarmen vidnede om berejsthed og et hårdt arbejdsliv med hektiske pauser i frihed i havne med lumre barer og kvinder i hver en havn.

Fra jomfrufødsel til kunstig befrugtning

Moderne genteknologi har åbnet nye perspektiver på menneskekroppen i sundhed og sygdom, og undersøgelse af et fosters kromosomer og gener for potentielle lidelser (fosterdiagnostik) er i dag blevet rutine i verdens rigeste lande.

Pornokroppen

Der tales i disse år meget om ’seksualiseringen af det offentlige rum’, og man får næstenjævnligt det indtryk, at kyniskeverden er af lave, og at ondskabsfulde pornobaroner har sat sig for at omstyrte årtusinders sunde kropskultur med klæg og destruktiv nøgenhed.

Den lille død

Den seksuelle akt fungerer som en slags ”kontrolleret grænseoverskridelse”, og selvom sex sædvanligvis knytter sig til livsglæde, leg og vitalitet, findes der også en tankevækkende sammenhæng mellem seksualitet og destruktion.

Hvor sidder kønnet?

I vore dages senmoderne virkelighed er der sket en gradvis opløsning af tidligere tiders forestillinger om kønnets indretning og manøvremuligheder.

Af karsken bælg

Selvom menneskestemmer har store ligheder, er det forbløffende let at skelne to stemmer fra hinanden.

Hårrejsende!

Selvom håret består af døde, forhornede celler, er det en uhyre levende og foranderlig del af kroppens sprog, symbolik og kultur.

Mennesket og maskinerne

De moderne biovidenskaber har inden for det seneste halve århundrede indsnævret kløften mellem menneske og maskine, og det er i dag muligt at integrere syntetiske kropsdele.

10 myter om sundhed og sygdom

Sandt eller falsk? Bliv klogere på sejlivede myter - som du måske selv går og tror, er sande!

Køn og hjerne

Et stort amerikansk studie har skannet næsten 1.000 unge mænd og kvinders hjerner. Forskerne bag hævder, at de har forklaret, hvorfor kønnene er forskellige. Danske forskere er dog skeptiske.

Den der ranker dig, slanker sig!

Ikoniske Kaptajn Jespersen fik danskerne til at bevæge sig for 90 år siden. Nu genopliver Margrethe Neergaard morfarens stavgymnastik. Ifølge eksperter kan motionsformen slå igennem igen.

Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget

Antallet af neuroner er et af de bedste mål til at skelne mellem arter, men ikke mellem individer indenfor en art.

Mennesker og dyr: hvordan er vores hjerne unik?

Man har længe diskuteret, hvordan vores hjerne adskiller sig fra det øvrige dyrerige. Hvad er det særlige ved menneskehjernen? Ny forskning har måske givet os svaret.

Sådan husker hjernen

Ny neurovidenskab viser, at hukommelse ikke lagres et bestemt sted i hjernen, men er en sansemæssig oplevelse, der er spredt ud i mange af hjernens nervenetværk. Vi husker bedre konkrete oplevelser end abstrakt viden, fordi det konkrete appellerer til flere sanser, og den viden bør man bruge i skolen, mener neurobiolog Theresa Schilhab.

Benytter vi hele hjernens potentiale?

Det er en sejlivet myte, at vi kun bruger 10 procent af vores hjerne. Den fascinerende sandhed er, at hele vores hjerne konstant er aktiv og bruger ekstremt meget energi.

Tankelæsning

Der findes fascinerende forskning, hvor man ret præcist kan identificere tanker, udelukkende fra hjerneaktivitet. De har nogle interessante fællestræk. Her kan du læse en opskrift på tankelæsning og se nogle eksempler

Ole-Opfinder med hjernen som passion

Hver dag året rundt får cirka 40 danskere konstateret demens. 70.-90.000 danskere er derfor i dag ramt af den nye folkesygdom.

Diana vil reparere hjerter med grisevæv

På operationsbordet ligger en bedøvet gris på 80 kilo med alle fire ben i vejret og åben brystkasse.