Dans dig gennem tiden

Af Helle Winther, lektor, ph.d., Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet

Er du vild med lancier, salsa eller swing? Har du prøvet hiphop, groove eller tango? I de senere år er dansebølgerne rullet hen over landet. Mange mennesker oplever et brus af frihedsfølelse, flow og glæde, når de danser. For musikkens inviterende rytmer går ofte lige i blodet. Selv helt små børn bevæger sig, når de hører musik, men dans er også for unge, voksne og ældre. Alle kan danse!

Brobygning og oprør
Dans kan skabe samhørighed og fællesskab og er både en levende kulturarv og et konstant foranderligt fænomen, ligesom dans kan afspejle og debattere gældende samfundsnormer og kønsopfattelser. Derfor kan dans – ligesom musik – på en gang bygge bro og skabe oprør på tværs af generationer. For dansen bevæger sig igennem tiden.

Lancier, som er en kendt kvadrilledans i gymnasiet, var populær i 1800-tallets Storbritannien og Frankrig. I dag er Danmark det eneste sted i verden, hvor den traditionsrige lancier videreføres fra generation til generation. Den afrocubanske og latinamerikanske salsa stammer fra Cuba. Her danser man ofte under åben himmel. Både unge og ældre mænd og kvinder danser salsa med den største selvfølgelighed og indlevelse. Siden 1970’erne har dansen spredt sig til USA og Europa. I Danmark er salsa ligesom tango blevet en populær social dans, der bygger bro mellem forskellige kulturer og generationer.

De kendte swingdanse opstod efter sigende i 1920’ernes Harlem i dansemiljøer, hvor hvide amerikanere og sorte afroamerikanere for første gang dansede side om side. Dansene udviklede sig også gennem 1940’erne og -50’erne. I nutidens danse kan man stadig fornemme tidligere tiders viltre ungdom gennem swingjazzens kække toner og kvindernes susende skørter. Her kan vi måske forestille os forældregenerationens løftede øjenbryn, når mændene kaster kvinderne rundt i akrobatiske stunts, der bogstaveligt talt vender op og ned på det hele. 

Folkedans, pardans og freestyle
I Danmark har dans også skabt debat mellem unge og ældre. Før ungdomsoprøret i 1960’erne var det almindeligt, at børn og unge gik på danseskole og lærte de stadig elskede selskabsdanse som en del af deres dannelse. Her skulle drengene bukke og pigerne neje. Men under ungdomsoprøret blev tidens samfundsmæssige og kønspolitiske forandringer afspejlet i de unges musik og bevægelser. Mange kvinder ventede ikke længere på at blive budt op, og begge køn begyndte at danse mere individuelt – ofte inspireret af mere eksperimenterende dansegenrer. De improviserende og friere danseformer, som også i dag er under konstant udvikling, har dog rødder langt tilbage i tiden.

Når kendte pardanse og improviserende danse, som De 5 rytmer, groove og gaga, blomstrer op i dag, er det måske også forbundet med tidsånden. Vi er i stigende grad inspireret af det helhedsorienterede kropssyn, der forbinder krop og sind. Dans kan således skabe et udviklende, legende og kunstnerisk fordybende frirum med stor åbenhed over for mangfoldige bevægelsesudtryk, der taler til alle aldre. Vi kan derfor danse pardans og lege med spillet mellem mand og kvinde den ene dag og danse mere improviserende, meditativt og intuitivt i en guidet workshop den næste.

Måske kommer der i fremtiden igen en opblomstring af gamle kæde- og folkedanse. De vil kunne udvikles til sociale familiedanse, hvor hele familien smider telefonerne og sammen danser sig ind i nuværende øjeblikke, der skaber lommer af livsglæde og kærlighed. Og være med til at forandre den verden, vi lever i.

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden, så det giver den bedste oplevelse for brugeren. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.