Flere generationers livshistorier har formet dig

Af Majse Lind, postdoc, Danmarks Frie Forskningsfond (DFF)

Min livshistorie er min personlige fortælling om mit liv. Den strækker sig helt tilbage til min børnehavetid i Troldehulen, min folkeskoletid, ungdomsårene på gymnasiet, videre op gennem mit travle studieliv på Aarhus Universitet og frem til i dag, hvor jeg forsker i psykologi. Livshistorien har en afgørende funktion, fordi den bidrager til en sammenhængende fornemmelse af, hvem jeg var før, og hvordan forskellige begivenheder og epoker (både gode og dårlige) har gjort mig til den person, jeg er i dag. Livshistorien er både mit anker og kompas, der guider mig videre i livet.

Fortællinger om 'gamle dage'

Det, man kalder intergenerationelle livshistorier, er historier, som vi kender fra andre generationer. Det kan eksempelvis være viden om vores forældres eller bedsteforældres liv. Da jeg var barn, var middagsbordet samlingsstedet for fortællinger om ’gamle dage’. Både mine forældre og bedsteforældre (gen)fortalte ofte historier fra deres ungdom eller om hårde tider, hvor pengene var små, men sammenholdet stort.

Måske har du ikke selv tænkt nærmere over formålet med den slags livsfortællinger, men udover at styrke båndene mellem generationer har de faktisk også stor betydning for dig og din livshistorie. Selv om livshistorien er en privat størrelse, er den i høj grad formet af andres livshistorier.

Livshistorie, identitet og psykisk velvære

Flere forskningsstudier viser, at hvis forældres livshistorier bliver fortalt enten overvejende positivt eller negativt, vil den samme grundtone gøre sig gældende i den unges livshistoriefortælling. Det samme billede tegner sig, når det kommer til tolkningen af livshistorier. Hvis forældres livshistorier bliver fortalt med en overvægt af enten positive eller negative fortolkninger af livsbegivenheder, vil den samme fortællestil også gøre sig gældende for den unges egen livshistorie. Børn og unge opfanger således fortællestile og fortolkninger i de intergenerationelle historier, og de bruger dem i deres egne livshistorier – som fx: ”Min mor var udfordret i starten af gymnasiet, men det blev bedre med tiden. Det gør det nok også for mig.”  

De intergenerationelle livshistorier kan påvirke den unges identitet. Hvis forældrenes livshistorier er overvejende negative og med en overvægt af negative fortolkninger er det eksempelvis forbundet med en højere grad af identitetsforvirring hos den unge. Andre studier peger på, at fortællingerne ligeledes kan have betydning for den unges psykiske velvære.

Påvirkningen ser ud til at gå begge veje. Vi bruger også vores egen livshistorie som udgangspunkt for at forstå de ældre generationers livshistorier: ”Folkeskolen var en hård tid for mig, så det var den måske også for min bedstemor.” Personlighedstræk ser også ud til at spille en rolle for, hvordan vi fortæller andres livshistorier.

De intergenerationelle livshistorier har således stor betydning for din egen livshistorie, din identitet og dit velvære – så husk det, næste gang din bedstemor går i gang med at fortælle om sin ungdom.

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden, så det giver den bedste oplevelse for brugeren. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.