Hvad betyder det for vores hverdag at være A- eller B-menneske?
Har du nogensinde tænkt over, hvorfor du altid bliver træt før alle andre? Eller hvorfor du ikke kan udstå tanken om at løbe en tidlig morgentur? Det har noget med døgnrytmer at gøre. Langt de fleste af os er nemlig A- eller B-mennesker i større eller mindre omfang.
Døgnrytmen, eller kroppens indre ur, styres af et komplekst center i hjernen. Her spiller lys en central, stabiliserende rolle for døgnrytmen. Men hvad betyder døgnrytmen egentlig for vores hverdag og velvære? Hvordan får man lys nok? Og hvordan passer man løb og motion ind i en travl hverdag – hvad enten man er A- eller B-menneske?
Forsker i søvn og døgnrytmeforstyrrelser Mette Kragh gør os klogere på, hvordan vores indre ur, lys, mobilskærme og motion kan påvirke vores mentale og fysiske sundhed. Efterfølgende giver løbecoach Henrik Mikkelsen en introduktion til forskellige løberelaterede øvelser med vægt på vores fokus og bevidsthed under løb, og vi slutter af med en fælles løbetur i moderat tempo.
Mød op iklædt tøj og sko til løb i det fri.