Årets festivalprogram er klar, og tilmeldingen er åben. Programmet byder på mere end 70 arrangementer på Dokk1 i Aarhus. Kom til samtaler, foredrag, workshops og aktiviteter m.m.

Se det trykte program i PDF. Her finder du også forskerartikler og en samlet oversigt over festivalens arrangementer bagerst i programmet. 

Uanset hvor du kommer fra i landet, har du mulighed for at deltage i årets Hearts & Minds. Igen i år byder vi indenfor i den virtuelle verden og præsenterer livestreams med førende forskere både før og efter festivalen. Se programmet her.

Dans dig glad. Bliv klogere på hjernen, musik og bevægelse med adjunkt ved Center for Music in the Brain Cecilie Møller, og mærk, hvad musikken gør ved dig på egen krop og hjerne, når vi med høretelefoner på skyder weekenden i gang med en omgang Silent Groove i selskab med danseinstruktør Ditte Liv B. Lauridsen.

Psykedeliske stoffer som psilocybin, meskalin og LSD har fået en renæssance i forskningsverdenen efter mange års forbud. Studier viser, at disse stoffer kan have positive effekter på lidelser som depression og angst. Dyk ned i den nyeste forskning i psykedelisk terapi og udforsk det musikalske rum og musikkens påvirkning af sindet. Hør hjerneforsker Mikael Palner i samtale med musiker og komponist Rumpistol.

Hvad sker der i kroppen, i tarmen og i hjernen, når vi oplever sult og madtrangen melder sig? Hvorfor kan vi have madtrang, selv når blodsukkeret er stabilt og næringsstofbehovet er dækket? Og hvorfor er det så svært at ændre på spisevaner? Bliv klogere med læge og klinisk forsker Nikolaj Rittig og psykolog, dr.med Jakob Linnet.

Beslutninger kan være både små og store, og de valg, vi træffer, kan have væsentlig indflydelse på vores liv, arbejde og relationer. Men hvorfor træffer vi nogle gange valg, som vi godt ved er dårlige? Hvordan lærer vi, hvad der er godt at gøre? Lektor i kognitiv neurovidenskab Dan Bang udforsker, hvordan hjernen tager beslutninger.

De fleste af os taler med os selv, når vi ikke taler med andre mennesker. Det hørte, det talte og det forestillede sprog udgør derfor en stor del af bevidstheden. Professor i kognitionsvidenskab Mikkel Wallentin og sprogforsker Michael Ejstrup taler sammen om forbindelsen mellem sprog og bevidsthed.

Kulturformilder Anne Valbjørn Odgaard fortæller, Kjartan Arngrim fra bandet Folkeklubben spiller og synger, og sammen forsøger de at nå til en forståelse af Ovartaci som menneske, patient og kunstner.

Den menneskelige hukommelse er gådefuld. Hvorfor har vi overhovedet erindring? Hvordan fungerer hukommelsen hos henholdsvis børn og voksne? Og bør vi være bekymrede, når vi oplever, at vores hukommelse svigter os med alderen? Professor i udviklingspsykologi Peter Krøjgaard og professor i psykologi Dorthe Berntsen dykker ned i hukommelse, erindring og glemsel. 

Allerede fra før vi fylder 40 år, begynder muskelmassen i kroppen at falde, og muskler og nerver får sværere ved at snakke sammen. Det kan lyde nedslående, men den gode nyhed er, at tung styrketræning kan være nøglen til at bremse denne aldringsproces. Til dette foredrag deler postdoc i sund aldring Casper Søndenbroe ny viden om styrketræning og de positive effekter på aldring, krop og sind.

Mistrivsel blandt unge trækker overskrifter som aldrig før, og mange er tilbøjelige til at skyde skylden på sociale medier. Men ifølge lektor i klinisk børnepsykologi ved Københavns Universitet Sonja Breinholst handler det også om, at samfundet og verden har ændret sig markant. Og at man i dag gør en større indsats for at udrede. Artikel med lektor i klinisk børnepsykologi Sonja Breinholst.

Det er umuligt at stoppe vores muskelceller i at forsvinde, når vi bliver ældre. Men gennem styrketræning kan vi påvirke størrelsen af dem, der er tilbage. Faktisk tyder det på, at styrketræning ikke blot giver mere livskvalitet, men også hærder dig, så du bedre kan komme igennem svære operationer. Og det er aldrig for sent at gå i gang. Artikel med postdoc i sund aldring Casper Søndenbroe.

Ofte er forventningen om, at vi skal opereres eller behandles, nok til, at vi får det bedre. Faktisk er lægerne begyndt at holde igen med nogle typer behandlinger, fordi de primært virker gennem en placeboeffekt. Artikel med professor i neurovidenskabelig psykologi Lene Vase.