Arrangementer der måske vil interessere dig
Bestsellere
Hearts & Minds 10 år: På tidsrejse med hjernen

2521-580
Tid
Tirsdag 26/8, kl. 19.00-21.00
Sted
Aulaen, Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 4
8000 Aarhus
Pris
- Gratis. Men tilmelding nødvendig
Afsluttet
Viden, musik og jubilæumsbryg
I år fejrer Hearts & Minds 10-års jubilæum. Siden 2015 har festivalen sat spot på forskellige aspekter af vores sundhed, trivsel og livskvalitet – med et særligt fokus på hjernen i de senere år.
Fejr fødselsdagen med os, når hjerneforsker Benjamin Svejgaard fra Aalborg Universitet og videnskabsjournalist Line Friis Frederiksen tager os med på en rejse gennem hjernens fascinerende udvikling – fra primitive biologiske strukturer i stenalderhjernen til fremtidens teknologiske sammensmeltning med kunstig intelligens. Bliv klogere på, hvor vores hjerner stammer fra, hvordan evolutionen stadig former vores måde at være mennesker på, og hvad der er næste skridt i hjernens udvikling.
Efter samtalen skal sansene forkæles, når vi fortsætter fejringen med levende musik i Vandrehallen med Joaniquet, Kwella og Sorgenfrei og byder på en jubilæumsøl – brygget særligt til lejligheden af bryggeriet Humleland.
OBS: Der er desværre ikke mulighed for garderobe.