Personlighed eller politik – hvad afgør vores stemme?

Vælger vi egentlig vores politiske ledere ud fra indtryk af deres personlighed? Forskningen peger på, at dette i nogen grad er tilfældet. Men hvilken slags personlighed foretrækker vi så at give ansvaret for at lede samfundet? Svaret varierer både med vores politiske ståsted, og hvordan vi oplever den omgivende verden. Den tiltagende uro i verden – som fx krigene mellem Rusland og Ukraine, USA og Iran samt risikoen for terrorangreb – får os bl.a. til at kigge i retning af stærke og dominerende personligheder som politiske ledere. Dette skaber desuden en række sideeffekter, idet vi bliver mere tilbøjelige til at acceptere brud på fundamentale demokratiske principper fra de samme ”stærke ledere”, ligesom mandlige politikere foretrækkes en anelse mere.

Lasse Laustsen, lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet, forsker i politisk psykologi og adfærd, og denne eftermiddag gør han dig klogere på, hvad der former vores politiske valg. Hvordan påvirker vores syn på verden vores idealer for lederskab? Og hvad betyder det for demokratiet? Få indsigt i de psykologiske mekanismer bag stemmeboksen.

Føj holdet til favoritter