Arrangementer der måske vil interessere dig
Bestsellere
Myter om lillehjernen
2621-574
Start:
Søndag 27/9, kl. 10.00-11.00
Sted:
Dokk1, Store Sal
Hack Kampmanns Plads 2
8000 Aarhus C
Afsluttet
Den misforståede lillehjerne
Lillehjernen udgør kun omkring 10 % af den samlede menneskehjerne. Den har ry for at være en 'primitiv hjerne', der kun understøtter basale processer – fx dem, der afgør, om vi skal kæmpe eller flygte. I virkeligheden er lillehjernen dog ret misforstået.
Lillehjernen er ikke bare en lille plet i hovedet, som kun styrer basal motorik. Ny forskning viser, at den lille hjernedel måske slet ikke er så lille, som ellers antaget, men i virkeligheden længe har været ignoreret af forskningen. Lillehjernen muliggør eksempelvis proaktiv handling og muligvis også såkaldt proaktiv kognition – en mental proces, hvor hjernen forudser og forbereder sig på fremtidige begivenheder eller behov.
Få aflivet myterne om lillehjernen, når lektor i kognitiv neurovidenskab Lau Møller Andersen fra Aarhus Universitet gør os klogere på, hvorfor lillehjernen er meget mere kompliceret end som så.
Samtalen er flyttet til Store Sal.