Psyke, kontrol og moderne behandling
OCD er langt mere end et behov for orden og faste rutiner. For mennesker med OCD kan tvangstanker og tvangshandlinger fylde så meget, at de begrænser hverdagen og skaber angst og udmattelse. Men hvad er OCD egentlig, og hvorfor opstår lidelsen?
I dette foredrag får du indblik i en af de mest misforståede psykiske lidelser. Michelle Sophia Lange Bachmann, klinisk psykolog og ph.d.-studerende ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, fortæller om, hvilke årsager der kan ligge bag OCD, og hvordan lidelsen behandles i dag. Foredraget sætter også fokus på de mange former for OCD – fra kontrolritualer og rengøring til påtrængende tanker – og gør op med de myter, der ofte præger vores forståelse af lidelsen.
Føj holdet til favoritter