Interaktiv oplevelse

Hvordan føles det at være fanget i en psykotisk tilstand, hvor virkeligheden splintrer, og meningen glider én af hænde? Hvordan oplever sundhedspersonale – læger og sygeplejersker – at stå over for et menneske i akut psykisk krise?

I dette interaktive arrangement inviteres du ind i sindets grænseområder gennem det forskningsbaserede Virtual Reality-projekt PsychSim, udviklet af Kamilla Brandt Pedersen, medicinsk uddannelsesforsker ved Centre for Educational Development, Aarhus Universitet, i tæt samarbejde med AUH Psykiatrien og psykiatriundervisere. AUH Psykiatrien er kulisse for optagelserne, der er instrueret i samarbejde med MANND. 

VR-simulationen er skabt for at give medicinstuderende og sundhedsprofessionelle en dybere forståelse for psykotiske patienters oplevelser og for kompleksiteten i det psykiatriske arbejde. Gennem tre forskellige fiktive scenarier kan du få mulighed for at opleve den samme psykiatriske nødsituation fra patientens, lægens og sygeplejerskens perspektiv igennem en VR simulering.

Kamilla Brandt starter med et kort oplæg om simulationens tilblivelse, bagvedliggende forskning og undervisningsmæssige potentiale. Derefter får du mulighed for selv at prøve simulationen med VR-briller og på egen krop mærke, hvordan det føles at befinde sig midt i en psykotisk oplevelse eller stå ansigt til ansigt med en person, som er det.

VR er anbefalet til personer over 12 år. Indholdet kan virke uhyggeligt, da det psykiatriske perspektiv indeholder høje lyde samt en skyggefigur. Arrangementet gennemføres i små grupper med teknisk support og vejledning. 

Se også 'Virtual Reality simulering – hvordan opleves en psykose? (kl. 10.00-11.00)'

 

Føj holdet til favoritter

Praktisk Information