Det er desværre ikke længere muligt at tilmelde sig dette arrangement. Men vi har et stort program med mange nye arrangementer, og herunder er et udvalg til dig.

Gymnasiearrangement

Kunstig intelligens (AI) er blevet en integreret del af vores hverdag – og ofte uden at vi lægger mærke til det. Kunstig intelligens har et enormt potentiale til at forbedre vores liv, men midt i al den teknologiske fremgang må vi ikke glemme det menneskelige aspekt. Vi mennesker er sociale væsener, og vores evne til at kommunikere med hinanden er en stor del af, hvem vi er. I dag kan vi tale med computere og få dem til at svare, som om de var mennesker. Hvordan påvirker det vores mentale velvære og sociale liv? 

Teknologien er ikke alene omkring os længere. En indopereret computerchip i en menneskehjerne er virkelighed i dag. Målet er fx at give lammede mennesker førligheden igen. Men hvad er perspektiverne? Hvilke udfordringer og etiske overvejelser følger med? Og vil teknologien virkelig kunne smelte menneskehjernen sammen med kunstig intelligens i fremtiden?

Læge og hjerneforsker Benjamin Svejgaard, Aalborg Universitet, og lektor i psykologi Malene F. Damholdt, Aarhus Universitet, dykker ned i kunstig intelligens og ny hjerneteknologi med perspektiver fra både hjerneforskning og psykologi.

Dette arrangement er en del af Hearts & Minds' gymnasieprogram og derfor forbeholdt gymnasieelever og -lærere. Du kan tilmelde hele din klasse via mail til festivalkoordinator Lærke Sofie Glerup Hansen på LSGH@fuau.dk

Føj holdet til favoritter

Praktisk Information