Det er desværre ikke længere muligt at tilmelde sig dette arrangement. Men vi har et stort program med mange nye arrangementer, og herunder er et udvalg til dig.

Gymnasiearrangement

Vi bruger ca. en tredjedel af livet på at sove. Men det er langt fra alle, der sover godt. Nyere undersøgelser viser, at 46 % af den danske befolkning er lidt eller meget generede af søvnproblemer i hverdagen. Men hvorfor kan det være så svært at overgive sig til søvnen? Og hvad kan man stille op?

Ny forskning peger på, at musik kan være et effektivt middel til at forbedre søvnkvaliteten. Lektor Kira Vibe Jespersen fra Center for Music in The Brain, Aarhus Universitet, dykker ned i, hvordan vi kan bruge musik til at sove bedre og afhjælpe søvnløshed. Hvilke typer musik virker? Og hvad sker der i hjernen og kroppen, når vi lytter til musik? 

OBS: Et par uger før arrangementet udsender vi et spørgeskema udarbejdet af Kira Vibe Jespersen til alle tilmeldte lærere. Vi håber, at I vil bruge lidt af jeres undervisning på at få eleverne til at besvare spørgeskemaet. Spørgsmålene vil fokusere på, om eleverne bruger musik for at kunne sove, hvilken type musik og hvordan deres søvn generelt er. Besvarelserne vil være anonyme.

Dette arrangement er en del af Hearts & Minds' gymnasieprogram og derfor forbeholdt gymnasieelever og -lærere. Du kan tilmelde hele din klasse via mail til festivalkoordinator Lærke Sofie Glerup Hansen på LSGH@fuau.dk

Føj holdet til favoritter

Praktisk Information