Arrangementer der måske vil interessere dig
Bestsellere
Den egoistiske hjerne – med Vincent Hendricks og Benjamin Svejgaard
2521-527
Tid
Fredag 19/9, kl. 17.00-18.00
Sted
Dokk1, Rampen
Hack Kampmanns Plads 2
8000 Aarhus C
Pris
- Gratis, men tilmelding nødvendig.
Afsluttet
Hvad med mig?
Kollegaen bliver forfremmet, konkurrenten får et bedre årsresultat, eller kæresten vælger at tilbringe sin fridag med sine egne venner – og vi spørger os selv og omverdenen: Hvad med mig? Hvorfor skal jeg ikke også have, når de andre får?
I bogen ’Nok om mig’ trækker Vincent F. Hendricks på moralfilosofi, spilteori og adfærdsøkonomi i en bidende kritik af hvad-med-mig-tankegangen, som han anser for at være en perverteret form for egoisme med gunstige vilkår i digitaliseringens og forbrugerdemokratiets æra.
Oplev professor i filosofi Vincent Hendricks fra Københavns Universitet og læge og hjerneforsker Benjamin Svejgaard fra Aalborg Universitet i en samtale om den selvcentrerede hjerne – fra stammesamfundet til vores moderne verden.
Samtalen modereres af livestream-vært, forfatter og forlægger Noa Kjærsgaard Hansen.