Arrangementer der måske vil interessere dig
Bestsellere
Et vindue til sindet: Søvnens skjulte signaler

2521-574
Tid
Søndag 21/9, kl. 16.00-17.00
Sted
Dokk1, Lille Sal
Hack Kampmanns Plads 2
8000 Aarhus C
Pris
- Standard 50,00 kr.
Afsluttet
Hvad kan søvnmønstre afsløre om hjernen og psykisk sygdom?
Søvn er langt mere end hvile. Det er en aktiv proces, hvor hjernen rydder op og reorganiserer – en proces, der er afgørende for vores fysiske og mentale sundhed. Når søvnen over en længere periode forstyrres, kan det være kroppens første tegn på, at noget er galt.
Disse tegn kaldes biomarkører, og i forskningen bruges de til at måle og følge kroppens og sindets processer og ændringer i bl.a. søvn og hjerneaktivitet. Ved hjælp af avancerede in-ear elektroder er det bl.a. lykkedes forskere fra Aarhus Universitet at måle astronauters søvn i rummet ret præcist. Disse søvndata er et eksempel på biomarkører, der kan hjælpe med at forstå og studere søvnen. Samtidig ved man, at en lille struktur i hjernen, Locus Coeruleus, er central for både søvn og drømme – og måske er ændringer i dens aktivitet nøglen til at forstå sammenhængen mellem søvn og hjernens sundhed.
Dyk ned i søvnens skjulte signaler og teknologiens nye gennembrud for søvnmåling med Brian Hansen, professor integrativ hjernebilleddannelse, Aarhus Universitet, og Kaare Mikkelsen, lektor i biomedicinsk teknologi, Aarhus Universitet. Samtalen modereres af videnskabsjournalist Julie Meldgaard Harboe.