Hvorfor gør det ondt?

Ondt i ryggen, hovedpine, og mavepine er noget, de fleste kender. Som regel forsvinder smerten igen. Men for cirka hver femte voksne dansker bliver smerte en kronisk tilstand, der griber ind i hverdagen, livskvaliteten og det mentale overskud.

I denne samtale går professor i smertevidenskab Thomas Graven-Nielsen fra Aalborg Universitet og journalist Christian Cherry tæt på smertens fascinerende biologi. Hvorfor er smerte både et livsvigtigt alarmsystem og en dybt personlig oplevelse, der kan variere markant fra menneske til menneske? Og hvorfor bliver alarmen hos nogle ved med at ringe, længe efter at faren burde være drevet over? Undervejs undersøger vi, hvad der sker i nervesystemet, når vi oplever smerte, hvordan ny teknologi kan hjælpe os med at måle og forstå smerte bedre, og hvilke behandlingsmuligheder vi har i dag. Hvordan ser fremtidens smertebehandling ud? Kan hjernestimulation blive en vej til at lindre kroniske smerter?

Undervejs vil der også være simple demonstrationer af, hvordan smerte kan måles.

Føj holdet til favoritter