Når søvnen ikke kommer af sig selv
Søvn er afgørende for vores trivsel og overskud – men for mange bliver nætterne præget af uro, tankemylder, forskudt døgnrytme eller følelsen af aldrig rigtigt at blive udhvilet. Søvnproblemer kan ramme alle, men de bliver ofte særligt tydelige i perioder med stress, bekymringer eller psykisk mistrivsel. Søvnen er ofte ekstra sårbar ved fx depression og angst, men også ADHD og autisme kan være forbundet med urolig søvn og påvirke koncentration, følelsesregulering og overskuddet til hverdagens krav.
Specialpsykolog i psykiatri Henny Dyrberg, Psykiatriens Hus og Aarhus Universitetshospital, og klinisk sygeplejespecialist og forsker Sanne Toft Kristiansen, Aarhus Universitetshospital, dykker i denne samtale ned i, hvorfor søvn kan være så sårbar, når man har det svært, hvilken rolle søvnen spiller for vores sundhed og mentale trivsel, og hvad man kan gøre, når søvnen ikke bare kommer af sig selv. Med afsæt i forskning og klinisk erfaring kommer vi bl.a. omkring døgnrytme, ikke-medicinske behandlingsmuligheder og brugen af kugledyner ved søvnløshed. Hør, hvordan målrettet hjælp til søvn kan skabe mere ro, bedre restitution og større livskvalitet i hverdagen. Samtalen modereres af Line videnskabsjournalist Line Friis Frederiksen.