Hvordan ser virkeligheden ud med skizofreni?
Hvordan føles det at miste grebet om virkeligheden – når ens egne tanker begynder at modarbejde én, eller det, man ser og hører, ikke altid stemmer overens med andres oplevelser?
Skizofreni er en psykisk sygdom, mange har hørt om, men få rigtigt forstår. Den bliver ofte beskrevet som farlig eller dramatisk – eller forvekslet med at have flere personligheder. Men virkeligheden er langt mere nuanceret.
Bliv klogere på, hvad skizofreni egentlig er for en sygdom. Hvad er myter, og hvad er fakta? Hvilken rolle spiller hjernebiologi og livsomstændigheder i udviklingen af sygdommen? Kan skizofreni behandles? Og hvordan føles det at leve med sygdommen? Oplev Ole Köhler-Forsberg, lektor i psykiatri, Aarhus Universitet, i samtale med Jette Boe, der er ambassadør for EN AF OS og som ung fik diagnosen paranoid skizofreni, og få et ærligt og nuanceret indblik i skizofreni. Samtalen modereres af videnskabsjournalist Line Friis Frederiksen.