Anna Mathia Klawonn: Når kroppen sætter sig selv i karantæne
Hvorfor mister vi lysten til det meste, når vi er syge? Det spørgsmål besvarer vi instinktivt med "fordi vi føler os dårlige". Men Anna Mathia Klawonn, hjerneforsker og gruppeleder ved forskningscenteret DANDRITE, Aarhus Universitet, vender det på hovedet. Den manglende lyst er ikke en fejl, men en intelligent strategi, hvor immunsystemet får hjernen til at spare energi. Forskningen kobler også dette til udviklingen af depression.
Af Charlotte Koldbye
Når vi bliver syge, gør vi alle det samme. Vi trækker os. Vi mister lysten til at se venner, spille computerspil eller gå på arbejde. Instinktivt tror vi, at vi isolerer os, fordi vi føler os dårlige. Men egentlig er det vores immunsystem, der overtager kontrollen over hjernen. Formålet er rent biologisk. Vi skal spare alle tilgængelige ressourcer, så energien kan bruges på at bekæmpe infektionen. Det, vi oplever som manglende motivation og måske også lidt dårligt humør, er i virkeligheden en intelligent mekanisme, der sparer energi. Anna Mathia Klawonns forskning peger på, at netop denne mekanisme kan være nøglen til at forstå depression.
KAN DEPRESSION BEGYNDE I KROPPEN?
Ifølge Anna Mathia Klawonn er der noget, der tyder på, at depression i mange tilfælde ikke bare er en psykisk lidelse. Det kan være en fysisk tilstand drevet af inflammation, som i virkeligheden kan være selve årsagen til depressionen. Når kroppen bekæmper en betændelsestilstand, frigiver immunsystemet signalstoffer kaldet cytokiner. Det er disse cytokiner, som sender et kraftigt signal til hjernen om at udvise sygdomsadfærd i form af isolation, hvile og manglende interesse for omverdenen, fordi vi skal spare på energien.
”Men det er også den samme adfærd, vi ser ved depression. Min forskning har vist i sygdomsmodeller, at immunsystemets cytokiner direkte påvirker humøret. Jeg mener derfor, det er muligt, at depression egentlig er udtryk for, hvordan immunsystemet kommunikerer med hjernen,” forklarer Anna Mathia Klawonn.
Grunden til, at vi begynder at udvise sygdomsadfærd, er, at immunsystemets cytokiner får vores hjerne til at slukke for vores belønningssystem. Det, der normalt ville udløse dopamin og give os en følelse af glæde – et godt måltid, en samtale med en ven eller en hobby – udløser ikke længere dopamin. Som Anna Mathia Klawonn forklarer:
"Dopamin er en ufattelig stærk driver. Men når dit belønnings-
system ikke er responsivt på grund af cytokiner, mister du motoren."
Det åbner op for at undersøge, om visse typer depression rent faktisk skyldes en kronisk betændelsestilstand i kroppen. En sammenhæng, der bakkes op af store folkeundersøgelser – bl.a. i Danmark – der har vist, at immunsystemets aktivitet er det, der bedst kan forudsige, om man udvikler depression.
DERFOR KAN MOTION DÆMPE DEPRESSION
Hvis Anna Mathia Klawonns hypotese holder stik, og depression måske er koblet til betændelsestilstande i kroppen, åbner det for nye behandlingsmuligheder. I stedet for kun at behandle symptomerne i hjernen, kan vi adressere årsagen i kroppen. Vi kan hindre cytokinerne i at lægge en dæmper på belønningssystemet. Så vil sygdomsadfærden aftage.
Udover at behandle betændelsestilstanden i kroppen medicinsk kan vi også selv gøre en del. Sund kost og motion har en dæmpende effekt på inflammation. Vi har længe set, at motion i mange tilfælde har en gavnlig virkning på depression. Udover det velvære, som motion giver os, kan forklaringen være, at depression letter, fordi betændelsestilstanden dæmpes.
Udfordringen er dog evolutionær. Vores hjerne er designet til at maksimere overlevelse ved at bruge mindst mulig energi. Det kræver derfor en bevidst indsats at vælge det "lange seje træk" frem for det hurtige fix. Vi skal undgå den inflammatoriske livsstil og i stedet investere i de vaner, der giver sundhed på lang sigt, både fysisk og psykisk.
”For at holde os raske skal vi navigere mellem to ekstremer. På den ene side har vi det underaktive belønningssystem, drevet af cytokiner under depression. På den anden side har vi det overaktive system. Her jagter vi hurtige dopamin-kick gennem misbrug, alkohol eller den moderne fælde ‘doom scrolling’ på skærme. Fællesnævneren er, at begge fører til ubalance i dopamin-systemet. Det sænker i sidste ende vores hvile-dopamin-niveau og gør os modløse,” forklarer Anna Mathia Klawonn.
Det handler om at finde den rigtige balance, hvor vi gør det, som er sundt for os. For det, der er sundt fysisk, er også sundt psykisk.