Zakaria Djebbara: Når arkitekturen former din hjerne
Arkitektur handler om meget mere end flotte facader og funktionel indretning.
Zakaria Djebbara, lektor i arkitektur og kognitiv neurovidenskab ved Aalborg Universitet, undersøger, hvordan arkitekturen ikke bare er en ramme om vores liv, men også påvirker
vores hjerne og er med til at styre vores adfærd.
Af Charlotte Koldbye
Vender vi blikket bagud, har vi boet meget mere simpelt, end vi gør i dag, hvor flere og flere tilbringer en stor del af deres tid i glaspaladser i kæmpemetropoler. Men der er ikke rigtig nogen, der har set på, hvordan arkitektur påvirker vores hjerner – indtil nu, hvor Zakaria Djebbara er i gang med at undersøge, hvordan vores hjerne responderer på de arkitektoniske omgivelser.
”Arkitekturen arbejder bevidst med rytme ud fra et æstetisk udgangspunkt. Men de æstetiske regler er noget, man traditionelt har følt sig frem til. Jeg vil gerne undersøge det neurale grundlag for, hvordan vi oplever arkitektur,” fortæller Zakaria Djebbara og fortsætter:
”Vi mennesker tilbringer de fleste af døgnets timer i arkitekto-
niske rum, bygninger eller urbane miljøer. Men det er et uudforsket
felt.”
NEURALE PROCESSER PÅVIRKES AF ARKITEKTUR
Der er arkitektoniske elementer, der indbyder til en særlig adfærd – en dør inviterer os til at gå ind ad den, en trappe til at gå op og ned. De kan også være med til at skabe en rytme – fx kan afstanden mellem en række vinduer i en lang gang påvirke vores gang-
hastighed.
“I lang tid har det været svært for arkitektur og neurovidenskab at mødes. Arkitekter tegnede rum ud fra intuition og æstetiske konventioner, mens hjerneforskere studerede hjernen i statiske laboratorieopsætninger. De kunne ikke fange, hvordan vi rent faktisk oplever rum i bevægelse. Vi har slet ikke undersøgt, hvordan vores neurale processer påvirkes af arkitektur,” forklarer Zakaria Djebbara.
Det er forskningsgruppen Brain Body Architecture Research på Aalborg Universitet nu i gang med. Ved hjælp af Mobile Brain/Body Imaging kan det måles, hvordan vores neurale aktivitet synkroniseres med de omgivelser, vi bevæger os i. Metoden kombinerer mobile EEG-headsets, der måler den elektriske aktivitet i hjernen, med virtual reality og bevægelsessporing.
”Arkitektur handler om mere end facader og funktion, som man tidligere har antaget. Vi kan se, at bygningers strukturelle elementer skaber neurale mønstre. De påvirker, hvordan vi opfatter og bearbejder information," fortæller Zakaria Djebbara.
Arkitektur er altså ikke bare en fysisk ramme. Vores omgivelser former vores opmærksomhed, bevægelseshastighed og endda følelsesmæssige tilstand.
"Vores hjerne responderer på arkitektoniske udtryk og de invita-
tioner til adfærd, som et rum udsender. Men det er ikke noget, der sker på et bevidst plan," siger Zakaria Djebbara.
FREMTIDENS HUSE
Intuitivt afkoder vi hele tiden vores omgivelser og tilrettelægger vores opførsel derefter. Selv noget så simpelt som skarpe hjørner påvirker den måde, vi færdes på. Når vi runder et skarpt 90 graders hjørne, har vi mindre udsyn end ved de mere bløde hjørner på 120 grader. Denne lille forskel giver en større kognitiv belastning, fordi det øger usikkerheden for, hvad vi møder omkring hjørnet.
Det er nærliggende for Zakaria Djebbara, at hans neurovidenskabelige fund bliver videreformidlet til de arkitekter, der netop nu arbejder på morgendagens bygninger. Derfor har han taget initiativ til et tværfagligt samarbejde med seks af de største tegnestuer i Danmark, hvor han jævnligt deler sine nyeste opdagelser og også det, som andre forskningsgrupper finder frem til. Neuroarkitektur er vokset som forskningsområde, og Aalborg er ikke længere det eneste sted, hvor man arbejder med feltet. Der findes forskningscentre i bl.a. Berlin, London, Melbourne og Paris.
”Hvordan vi bevæger os gennem et rum, hvornår vi stopper op, hvordan vi orienterer os, alt dette har en biologisk og neural dimension. Vi er dybt påvirket af de rum, vi befinder os i,” forklarer Zakaria Djebbara.
Med den viden kan vi begynde at bygge huse, der fx er designet til, at vi kan finde ro og fordybelse. Eller som indbyder til meningsfulde fællesskaber.