Lene Vase: Vi finder flere og flere behandlinger, hvor effekten primært skyldes placebo

Ofte er forventningen om, at vi skal opereres eller behandles, nok til, at vi får det bedre. Faktisk er lægerne begyndt at holde igen med nogle typer behandlinger, fordi de primært virker gennem en placeboeffekt.

Af Jeppe Kyhne Knudsen, juli 2024

Parkinsons sygdom er en forfærdelig lidelse. Patienterne ryster voldsomt på hænderne, og mange oplever enormt smertefulde muskelkramper, i takt med at sygdommen udvikler sig. Heldigvis findes der medicin, som virker – men desværre ikke på alle. For den sidste gruppe uheldige patienter blev der i 1987 opfundet en ny form for behandling kaldet deep brain stimulation. Ved at indoperere en lille elektrode i patientens hjerne kunne forskerne ved et tryk på en knap aktivere apparatet og sende små elektriske signaler ud i de dele af hjernen, der var særligt ramt af sygdommen.

Siden har mere end 40.000 patienter verden over modtaget behandlingen, men ifølge professor i neurovidenskabelig psykologi Lene Vase fra Aarhus Universitet tyder noget på, at effekten i høj grad kan skyldes forventningen om en bedring.

"Vi ved, at behandlingen reducerer Parkinsonspatienternes symptomer som eksempelvis rysten på hænderne. Men hvis man siger til folk, at man har tændt for apparatet uden at gøre det, opnår de alligevel en bedring. Siger man omvendt, at man har slukket uden at gøre det, oplever patienterne en forværring," forklarer hun og uddyber:

"Spørgsmålet er, hvor stor en del af effekten, der skyldes forventningen om en effekt, og hvor meget der reelt skyldes de elektriske signaler i hjernen. Noget tyder på, at placebo spiller en stor rolle."

KENDER VI VORES MEDICIN GODT NOK?

Det er ikke uden risiko at få opereret en elektrode dybt ind i hjernen. Når lægerne alligevel gør det, er det derfor vigtigt, at de er sikre på, at der er en reel effekt. Det princip gælder ikke blot behandling af Parkinsons, men også en lang række andre sygdomme.

Nogle gange er tingene dog ikke, som de ser ud til at være. Et præparat eller en behandling virker måske primært, fordi patienterne føler, at de bliver hørt, set og er i trygge hænder, og dermed får tiltro til, at deres situation kan ændres, forklarer Lene Vase.

Som professor i neurovidenskabelig psykologi med speciale i placeboeffekter er hun en af de forskere i Danmark, der ved allermest om at teste nye behandlinger. Og hun ser ofte, at placeboeffekten er lige så stor som den aktive effekt.

"I mange år opererede lægerne knæ og skuldre, fordi patienterne oplevede en bedring efter operationen. Men i dag er man blevet mere varsom," siger hun og fortsætter: "Meget tyder nemlig på, at den aktive effekt ikke altid overstiger placebo-effekten, og så er spørgsmålet, om man behøver at sætte patienten under kniven for at opleve en lignende effekt."

BRUG FOR NYE MÅDER AT UNDERSØGE PLACEBOEFFEKTER PÅ

Ligesom vi kan tage fejl af, om nye behandlinger har en reel effekt eller udelukkende skyldes placebo, skyder placeboforskningen også sommetider forbi. Ofte regner patienterne nemlig ud, om de får den rigtige behandling, eller om de er en del af kontrolgruppen, forklarer Lene Vase.

"Ved forsøgene med elektroden i hjernen kunne patienterne ofte mærke en kildren, når de modtog behandlingen. Andre patienter regner ud, at når de mærker nye bivirkninger, har de fået den rigtige medicin," siger hun og understreger: "Det er et problem, og det skævvrider resultaterne. Der er derfor
brug for nye måder at undersøge for placeboeffekter på. Ikke blot for at vi forskere kan blive klogere på fænomenet, men især for patienternes skyld – og det er noget af det, jeg arbejder på."

Lene Vase arbejder på at udvikle nye og bedre metoder til at teste for placeboeffekter. Noget, hun håber på, kan give os en bedre idé om, hvilke behandlinger der har effekt, hvornår en operation eksempelvis er nødvendig, og hvornår der bør sættes ind med mindre invasive behandlinger.

Oplev Lene Vase til 'Placebo – kan tanker og følelser helbrede?' lørdag 28/9 2024, kl. 11.00-11.40