Sonja Breinholst: Har nutidens unge et dårligere mentalt helbred end tidligere generationer?

Mistrivsel blandt unge trækker overskrifter som aldrig før, og mange er tilbøjelige til at skyde skylden på sociale medier. Men ifølge lektor i klinisk børnepsykologi ved Københavns Universitet Sonja Breinholst handler det også om, at samfundet og verden har ændret sig markant. Og at man i dag gør en større indsats for at udrede.

Af Jeppe Kyhne Knudsen, juli 2024

Da lektor i klinisk børnepsykologi ved Københavns Universitet Sonja Breinholst begyndte at forske i de unges mentale helbred, fyldte børn med eksempelvis ADHD meget i samfundsdebatten. Det var de udadreagerende børn. Dem, der talte højt, og som havde svært ved at sidde stille eller indordne sig.

Men det har ændret sig.

Lærere, pædagoger og forældre er blevet mere opmærksomme på de stille børn, som har det svært. Og det kan være en af forklaringerne på stigningen i antallet af børn og unge med psykiske diagnoser, vi ser i disse år, forklarer hun.

"Det er forholdsvis nyt, at man kan sende børn til udredning, så de får de rigtige diagnoser. Vi har fået en bedre børne-unge-psykiatri, og når vi gør en større indsats for at udrede og hjælpe, ses det naturligvis i statistikkerne."

FORKERT KUN AT GIVE SOCIALE MEDIER SKYLDEN

I den offentlige debat får sociale medier ofte skylden for, at de unge har det psykisk svært. At unge i dag – i modsætning til tidligere generationer – er 'på' hele tiden, fordi Instagram, Snapchat og TikTok aldrig sover.

Men så enkel er forklaringen ikke, understreger Sonja Breinholst.

“Det er hele samfundet, der har ændret sig markant. Vi lever i en tid, hvor vi ikke længere kun må forholde os til og sammenligne os med dem lige omkring os. I stedet tvinges vi til at tage stilling til hele verden.” Ikke nok med, at unge i dag sammenligner sig med andre unge fra hele verden, de bliver også tæppebombet med information i en grad, ingen tidligere generationer har oplevet.

“Da jeg var barn, var der nyhederne kl. 20.00, og der var jeg lagt i seng. I dag har nærmest alle børn en telefon og en tablet med nyhedsapps. Det gør, at der er en risiko for, at de får ufiltreret viden, som ikke er alders- og udviklingssvarende – og de får heller ikke hjælp til at bearbejde og forstå det, de ser,” siger Sonja Breinholst.

OGSÅ FORÆLDRENE SPILLER EN ROLLE

I modsætning til da Sonja Breinholst var barn, er nutidens forældre ekstremt engagerede i deres børn. Måske lidt for engagerede, forklarer Sonja Breinholst.

“I dag får man børn, fordi man virkelig gerne vil have dem og bruge tid sammen med dem. Men når vi som forældre er for involverede, kan vi vedligeholde en ængstelighed i vores børn,” forklarer hun og uddyber: “Når vi eksempelvis tager med barnet hen i skolen for at forklare vikaren, hvad vores barn har brug for, er det ikke godt for barnets angst. Det kan give dem en fornemmelse af ikke at kunne selv.”

Muligheden for at involvere sig så dybt som forælder i dag er der blandt andet, fordi vi har langt mere viden og hjælp. Og med den viden i baghovedet skal forældre, ifølge Sonja Breinholst, være bedre til at slippe børnene og lade dem havne i situationer, hvor de får oplevelsen af, at de selv kan løse problemet.

“Vi skal være der for børnene, hjælpe dem og anerkende dem. Men ligesom hvis de slår sig, er det vigtigt, at vi hjælper dem op, giver plaster på og sender dem ud at lege igen. Hvis vi bliver i anerkendelsen af deres følelser og glemmer at skubbe dem videre, kan det udvikle sig til angst.”

Oplev Sonja Breinholst til 'Angst – som livsvilkår og som lidelse', søndag 29/9 kl. 14.00-14.40, og 'Fri af angst – hjælp til børn og unge', søndag 29/9 kl. 16.00-17.00.