Bliv klogere på vagusnerven
Vagusnerven er en af kroppens vigtigste nerver og forbinder hjernen med blandt andet hjertet, lungerne og maven. Men kan stimulation af nerven også påvirke hjernen?
I denne hands-on workshop tager vi udgangspunkt i en kort populærvidenskabelig artikel om hjerneforsker Anne Landaus forskning i vagusnerven. Sammen med Dokk1s naturvidenskabsformidler Matilda Tjellden udforsker vi forskningen, undrer os over resultaterne og stiller spørgsmål til det, vi endnu ikke ved.
Undervejs kan du også være med til at bygge en model af vagusnerven og få en bedre forståelse af, hvordan hjernen og kroppen hænger sammen.
Workshopen er for alle, der er nysgerrige på hjernen, kroppen og den forskning, der former fremtidens behandlinger.
Der er også workshop fredag 25/9 kl. 9.00-12.00. Herudover er det muligt at tegne på og omkring modellen lørdag og søndag på egen hånd.