Hvad gør skærme ved hjerne og nærvær?

Skærme er blevet hverdag i skolen såvel som i vores fritid og derhjemme. De er vores værktøj, vores underholdning, vores pause og vores kontakt til verden. Men de er også en kilde til diskussioner med forældre og lærere. 

For de voksne er bekymrede. Bekymerede for børn og unges hjerner, for deres evne til at være mentalt til stede i sociale sammenhænge og for, at de mistrives. Alt imens de voksne måske selv har lidt svært ved at løfte blikket fra skærmens dragende lys.

Så hvad siger forskningen egentlig om skærmbrug? Hvordan påvirker det vores hjerner, følelser og relationer? Og hvordan finder vi en balance mellem digital tilstedeværelse og mental sundhed? 

Mød lektor i pædagogisk psykologi Andreas Lieberoth og lektor i psykologi Jesper Aagaard, begge fra Aarhus Universitet, i en inspirerende samtale om skærmbrug, digitale vaner og mental trivsel. Samtalen modereres af Emma Holtet, podcastvært på Videnslyd.

Dette arrangement er en del af Hearts & Minds' gymnasieprogram. Du kan tilmelde hele din klasse via mail til festivalkoordinator Lærke Sofie Glerup Hansen på LSGH@fuau.dk

Føj holdet til favoritter